mandag den 12. marts 2007

ÅBENT BREV TIL POLITIKEN

Åbent brev til Politikens chefredaktør, til Søren Astrup og til dem, der ellers er interesserede, herunder ikke mindst folk, der er tilknyttet Initiativet.

Lørdag den 10.3. skrev Søren Astrup og Marie Vidø i en artikel om demonstrationen samme dag, at demonstranterne tog afstand fra ”volden” i sidste uge. (politiken.dk/indland/article261600.ece) Artiklen var skrevet på baggrund af journalisternes interview med fire tilfældige demonstranter, som altså kom til at repræsentere mellem 3000 og 4000 mennesker. Jeg syntes, artiklen krævede en nuancering og en kommentar, da det er en ret officiel politik hos både Ungdomshuset (som stod som arrangør af demonstrationen) og Initiativet for Flere Ungdomshuse, at man ikke tager afstand fra andre aktioner, men at der skal være plads til, at folk aktionerer, sådan som de synes, det er passende. Så vidt jeg hørte var der heller ingen af talerne, der tog afstand fra andre aktionsformer.

Jeg ringede derfor til Politiken og fik fat på Søren Astrup og gav ham ovenstående kommentar som talsperson for Initiativet. Søren Astrup begyndte herefter at diskutere på må og få om det, som medierne kalder volden. Hans egne holdninger var tydeligt kritiske, og det blev en lidt hidsig diskussion frem og tilbage om sidste uges gadekampe. Jeg var helt klart overbevist om, at dette ikke var noget interview, da jeg mente, det ville være en noget useriøs måde at lave journalistik på med en journalist, der hidser sig op, giver udtryk for egne holdninger og forventer, at en enkelt person vil udtale sig på vegne af tusindvis af demonstranter som var i gadekamp i tre dage i træk.

Hvad jeg ikke vidste var, at hvis jeg ikke klart siger, at ’nu er jeg ikke talsperson mere,’ kan han, efter bogen, frit citere mig og bruge alle mine udtalelser som udtryk for hele Initiativets holdninger. Det var jeg ikke klar over. Jeg er ikke uddannet som hverken talsperson eller journalist. Jeg troede, vi havde en reflekterende samtale to personer i mellem. Og en halv time senere lå der en artikel (politiken.dk/indland/article261609.ece) på politiken.dk, hvor jeg bliver fremstillet som en ungdomshus-aktivist, der er fuldstændigt ligeglad med andre mennesker og deres sikkerhed.

Det er jeg ikke.

Jeg synes, det er ærgerligt, at vi lever i et land, hvor ordensmagten frit kan udvide sine beføjelser eller overtræde dem, hvor domstolene i mine øjne er kommet med en absolut falliterklæring, og hvor politikerne ikke lytter til befolkningen. Men jeg blev rigtigt skuffet over, at en journalist på Politiken, som ellers har opført sig meget lødigt og sagligt, misbruger sin magt på den måde. For han har måske nok gjort tingene efter bogen, sådan som han har lært på sin skole. Men han har efter min mening lavet et stykke useriøst journalistik, og han kunne jo også have vist mig den alment menneskelige respekt og forståelse for min situation at fortælle, at han ville citere mig for den tilfældige og fokusløse diskussion, som han havde sat i gang.


Københavns unge kæmper for tiden en ulige kamp for brugerstyrede ungdomshuse. Vi kæmper mod politi, som er uddannet i militant kamp, politikere og talspersoner, som har spindoktorer overalt omkring sig og journalister, som er uddannede til at få os til at sige ting, som kan få os til at se dumme ud i medierne.

Vi må kæmpe med det, vi har. Og det er først og fremmest vores ungdom, vores vilje til frihed og en bedre verden, vores mod, vores fantasi og vores hjerteblod. Og det er nok.

Hvis det er nødvendigt at have en professionel uddannelse som talsperson, en kæmpe økonomisk fond i ryggen eller en militær uddannelse og våben for at få et kulturhus eller overhovedet få lov at deltage i debatten, er det måske på tide at stille spørgsmålstegn ved vores demokratiske samfunds sundhed.

Initiativet for Flere Ungdomshuse tager ikke stilling til, hvordan alle mulige andre ytrer sig og kæmper kampen. Vi bakker folk op, som også kæmper for selvstyrende ungdomhuse i København og alle mulige andre steder. Initiativet forholder sig til det problem, at der mangler brugerstyrede ungdomshuse, og det er et politisk problem.

Mads Clausen (på vegne af sig selv)

Initiativet har en pressetelefon, som vi svarer. Hvis journalister vil have en kommentar, kan de ringe til den. 50227464