mandag den 29. januar 2007

10 ARGUMENTER FOR HVORFOR VI SKAL HAVE FLERE UNGDOMSHUSE


1. MERE PLADS!
Kontrollen med borgerne bliver øget konstant. Overalt og på alle niveauer bliver der rettet ind og normaliseret, og mulighederne for fri udfoldelse, gratis samvær og kreativitet er ringere, end de har været meget, meget længe. Samtidig bliver ordensmagtens muligheder for at gribe ind og tyrannisere hele tiden udvidet i form af flere tomme paragraffer med større strafferammer og flere ikke-dødelige våben, såsom peberspray og vandkanoner. København har brug for mere plads på mange måder, ikke mindst mentalt. Der skal være mere plads til fri leg og tænkning, hvor man ikke ender med at gå til i manglende bevillinger, klager, formularer, ubegrundede ransagninger og politisk forfølgelse, fordi ens projekt ikke understøtter det etablerede samfund. Vi har brug for mere plads, mere frihed og flere selvstyrende ungdomshuse, hvor vi kan udfolde os.

2. ET ENKELT UNGDOMSHUS ER IKKE NOK!
Spørgsmålet er ikke, hvorvidt Ungdomshuset på Jagtvej 69 skal ryddes eller ej. Selvfølgelig skal det ikke det. Spørgsmålet er, hvor alle de nye ungdomshuse skal ligge. Det sker gang på gang, at Ungdomshuset bliver nødt til at lukke dørene til festerne, fordi der ikke er plads nok til folk indenfor. Det er ikke mangel på vilje, men rent praktisk er der dårligt plads til de utallige retninger, som kreativiteten stritter i, eftersom huset har så utroligt mange brugere. Ungdomshuset har arrangementer af enhver art og størrelse på programmet hver evig eneste dag. Men selv i Ungdomshuset kan det være svært at have en punkkoncert kørende i det ene rum, samtidig med at nogle vil gøgle i det andet, mens andre indspiller en ambient plade i det tredje. Københavns unge har brug for mange flere selvstyrende ungdomshuse. Politikerne har misforstået noget, når de tror, deres opgave er at lukke fristeder ned, mens der i virkeligheden er behov for mange flere fristeder.

3. VORES UNGDOMSKULTUR – IKKE KOMMUNENS!
Selvfølgelig skal kommunen ikke fratage os de kulturelle tilbud, som vi selv skaber for hinanden, bare fordi deres tilbud er utilfredsstillende og vores er af en kvalitet og ægthed, som hverken de eller den kommercielle kulturscene nogensinde ville kunne skabe, selv hvis de ville. Københavns Kommunes fritidstilbud har alle det tilfælles, at de tilbydes, organiseres, kontrolleres og kan afbrydes oppefra uden hensyn til de unges interesser. Det må være indlysende, at unge mennesker bedst selv ved, hvad de har lyst til, og hvad der er godt for dem. Unge mennesker er i stand til at tage del i demokratiske, organisatoriske fællesskaber, der gør en forskel både for dem selv og for andre, uden voksne pædagogers indblanding. Derfor må det foretrækkes, at de unge selv sørger for ungdomskulturen i det omfang, det er muligt, samt at man opmuntrer dem til at tage del i deres eget liv og i samfundet og i hvert fald under ingen omstændigheder aktivt bekæmper og spænder ben for konstruktive, kulturelle, og selvorganiserede ungdomshuse som det på Jagtvej 69 og det nye hus, vi har taget i dag. Ligesom de mange mennesker, der møder op til Piratfesterne burde være et klart tegn på, at de etablerede tilbud langt fra er tilstrækkelige. Københavns Kommune burde anerkende denne initiativrigdom og aktive ressource og gå ind i en direkte støtte af sagen frem for at bekæmpe den. Vi er mange mennesker, og det er også vores by. Og det er politikernes opgave at repræsentere os. Det synes vi ikke, de gør særligt godt.

4. VI ER TRÆTTE AF DERES BOLDKLUBBER!
Vi unge er trætte af kommunale boldklubber, ungdomsklubber fulde af regler og forbud og kommercielle diskoteker, der stinker langt væk af profit og diskrimination. Vi vil have ægthed, ærlighed og et liv, som vi selv har indflydelse på. Vi er trætte af sociale tilbud, der lukker, når festen er allerbedst, fordi der ikke er nogen, der gider arbejde gratis i en klub, der har en chef. Vi bestemmer selv, hvornår vores fester slutter og starter, hvor de skal foregå, og hvad der skal ske. Vi behøver ikke tænke på deltagergebyrer og profit, for det betyder ikke noget for os, om vi tjener penge eller ej. Vores kultur handler om noget andet end penge, magt og kontrol. Vi vil have steder, der ikke bygger på mistillid, overvågning og kontrol, men på tillid, ærlighed og åbenhed.

5. BRUGERSTYRING OG SELVBESTEMMELSE!
Ungdomshuset er et af utallige eksempler på, at mange mennesker godt kan tage beslutninger i fællesskab. Når vi skal beslutte ting, sætter vi os sammen og taler, til vi er enige. Og vi er grundlæggende enige om, at vi ikke vil lade nogen bestemme over os og vores måde at træffe beslutninger på. Hvorfor skal pædagogerne i de kommunale ungdomsklubber bestemme, hvordan klubbens vægge skal udsmykkes, eller at festen slutter kl. 23? Det er jo i sidste ende ikke deres klub, men de unges. Vi vil have ungdomshuse uden pædagoger, hvor vi selv kan bestemme.

6. KULTUR ER ET FÆLLES ANSVAR IKKE EN VARE!
Hvorfor bruger staten ufattelige summer på at støtte et operahus, som henvender sig til et mindretal, mens de bruger ligeså ufattelige summer på at bekæmpe et ungdomshus, som muligvis også henvender sig til et kulturelt mindretal, men som i det mindste er økonomisk selvforsynende? Kulturen er et fælles ansvar, også de dele af kulturen, som ikke klarer sig så godt rent lukrativt, fordi de har et snævert publikum. Det gælder også for en undergrundsmusikkultur, som for politikerne på Rådhuset måske er både ulækker og voldsomt larmende, men ikke desto mindre er selve livsnerven og det, der overhovedet gør livet værd at leve for andre. Løfter om kulturel mangfoldighed, kulturstøtte og beskyttelse af kulturarv og subkulturer må ikke få lov til kun at omhandle visse æstetiske retninger, mens andre former for ungdomskulturer bliver bekæmpet med nedskæringer, manglende bevillinger eller tåregas. Kultur er meget mere end noget, der er hundrede år gammelt eller hænger på en hvid væg på et museum. Kultur er også nogle gange flygtigt, skræmmende, kaotisk, barnligt og vanvittigt svært at forholde sig til. Vi har ikke købt vores kultur, og den er heller ikke til salg.

7. UBEGRÆNSET AFLØB FOR KREATIV ENERGI!
Vi vil have atelierer med ubegrænset maling, mulighed for udluftning, når vi spraymaler, god belysning og frie åbningstider. Vi vil have øvelokaler, hvor vi kan spille lige præcis den musik, vi har lyst til og så højt vi vil på alle tider af døgnet. Vi vil have cykelværksteder med svejseapparater, vinkelslibere og alt muligt andet værktøj til fri afbenyttelse. Og vi vil have politiet til at stille alle de efterladte cykelvrag til rådighed, som de stjæler rundt omkring på gaderne, så vi kan sætte dem i stand og give dem nyt liv i stedet for at landets ordensmagt tjener penge på at sælge dem på aktioner. Vi vil have fotoværksteder med mørkekamre og muligheder for digital fotobehandling og print. Vi vil have syværksteder med stoftryk. Vi vil have små biografsale rundt omkring i København, hvor man kan se film gratis hver søndag, når man er træt og vil slappe af. Vi vil have flere lovlige graffitimure, når nu vi ikke bare kan male over hele byen. Vi vil have en kopimaskine og et trykkeri med ubegrænset papir og sværte. Vi vil have masser af spillesteder, som ikke behøver tænke lukrativt, men som har mulighed for at booke bands, som ellers ikke kan få lov at spille. Vi skal nok selv sørge for en fornuftig, demokratisk og velfungerende organisering af det hele. Vi behøver ikke en eneste pædagog eller sagsbehandler. Til gengæld synes vi, det er rimeligt, at Københavns Kommune betaler for det.

8. MAN KAN IKKE EJE ET HUS, MAN IKKE BRUGER!
Vi mener, at hvis et hus ikke bliver brugt, og der ikke er nogen planer om at tage det i brug, er der ingen, der ejer det. Vi mener også, at hvis man ejer en eftertragtet ejendom, så har man en moralsk pligt til at bruge den eller stille den til rådighed til nogen, som vil kunne få glæde af den. Man kan ikke bare eje noget, som der er mange, der gerne vil bruge, hvis man ikke selv har tænkt sig at bruge det til noget. Tusinder og atter tusinder af unge i København må presse hele deres liv ind på 8-12 m2 værelser i usunde betonkollegier, mens kommunen og folk, der har kæmpe kapital tillader sig at frådse med pladsen eller lade bygninger stå tomme. København vrimler stadig med tomme bygninger, fordi nogen mener, det er mere fornuftigt at skabe ejendomme, som ikke kan bruges til noget af den ene eller anden grund eller som kun må bruges til erhverv. Samtidig er der mange, der mangler øvelokaler, cykelværksteder, atelierer, info-shops, folkekøkkener, fotoværksteder, undergrundsbiografer, billige spillesteder, små teatre, underlige kældre, billig beboelsesejendom, små, støvede lejligheder og alt det andet, der gør en storby værd at bo i. Men nogen synes, det er mere fornuftigt at sanere og byforny i et væk, indtil hele byen er blevet til et stort, tomt kommunehospital. Vi vil hellere have ungdomshuse i nogle af de tomme huse, der bare står, og så slipper I også for at have os hængende i gaderne, når der ikke er plads til flere folk i Ungeren.

9. VI ER TRÆTTE AF AT BLIVE SET SOM DANKORT!
Vi har lyst til at gå ud og spise rigtigt tit og rigtigt billigt, måske endda gratis. Vi vil gerne spise sammen med mange mennesker og gerne et sted, hvor man kan møde nye venner i en hyggelig og tryg atmosfære. Vi vil gerne kunne gå i byen og få en lille fjer på uden at skulle leve af jord ugen efter af pengemangel. Vi vil gerne kunne se koncerter hver uge og måske købe en plade eller to og en T-shirt med hjem. Vi vil gerne kunne gå på café en hel dag og kun drikke vores egen medbragte kaffe uden at blive smidt ud. Umuligt? Slet ikke! Det har ladet sig gøre i 24 år i Ungdomshuset. Det lader sig også gøre mange andre steder, fordi der er folk, der gider arbejde gratis, så længe de ikke har en chef, de skal lave merværdi til, og så længe de selv får lov at sætte betingelserne og tage initiativerne. Vi vil og kan skabe fristeder, hvor det ikke er pengene, der afgør din værdi, men behageligheden af dit selskab, graden af dit engagement eller størrelsen af dit behov for opmærksomhed og omsorg.

10. AKTIV BEKÆMPELSE AF DISKRIMINERENDE STRUKTURER!
Frem for alt vil vi gerne skabe en bedre verden - en verden, der er fri for diskrimination, hvor alle føler sig godt tilpas og ikke er bange. Indtil vi har gjort det, føler vi os berettigede til i det mindste at forsøge at skabe en række frirum i en verden fuld af frygt, vrede og diskrimination. Vi mangler flere steder, der aktivt og eksplicit siger fra overfor og bekæmper racisme, sexisme, heterosexisme, homofobi og vold. Vi er flove over at se vores farvede venner hænge rundt omkring på gaderne, fordi de ikke må komme ind på diskoteker og spillesteder. Vi er kede af at høre, hvordan vores homoseksuelle venner skjuler deres kærlighed, når de går i byen, fordi de risikerer at blive smidt ud eller overfaldet. Vi er vrede over igen og igen at høre, hvordan kvinder er blevet behandlet ydmygende, udelukkende fordi de er kvinder, alt lige fra en latterlig bemærkning til vold og voldtægt. Den såkaldte retsstat gør meget lidt ved de problemer, men vi finder os ikke i det! Så vi kræver befriede områder, hvor vi kan mødes og være sammen uden umenneskelige, undertrykkende strukturer.

Initiativet for Flere Ungdomshuse

lørdag den 27. januar 2007

Video for Flere Ungdomshuse


En ukendt aktivist har lavet en video, som du helt sikkert godt kan lide!

http://www.youtube.com/watch?v=mSH-fkH7ezY

foto: Hans Jørgensen - nathue.dk

FLERE FLEXIBLE UNGDOMSHUSE


Initiativet for Flere Ungdomshuse har i dag været rundt i København og sætte huse op under sloganet "Flere Flexible Ungdomshuse".

Husene er placeret på Peter Bangs Vej 147 KB Hallen, Smallegade 1 Frederiksberg Rådhus, Axeltorv 9 Palads, HC Andersens Boulevard, Ekvipagemestervej 10 Operaen, Kongens Nytorv 9 Det Kongelige Teater, Nyhavn, Amalienborg Slotsplads, Rådhuspladsen, Købmagergade 52A Rundetårn, Kultorvet, Nørreport og mange andre steder.

I dagens Danmark snakkes der på overalt om fleksibilitet,
men alligevel er regeringen og flertallet i folketinget i gang med at normalisere og ensrette det, der er allermest fleksibelt: vores fristeder!

Et brugerstyret ungdomshus er et sted, hvor man for alvor kan
udnytte sine kreative evner, da der ikke findes andre begrænsninger
end dem, man selv stiller. Det er netop her, vi opnår fleksibilitet,
fordi der der er plads til alle mennesker og alle idéer!

Derfor aktionerer vi for steder, hvor vi har mulighed for at holde fastelavn og børnefødselsdag, arrangere koncerter, biografer, folkekøkken og meget mere. Steder hvor det er os brugere, der bestemmer, hvad vi vil lave!

Fristeder alle steder!

VENSKABSDEMONSTRATION FOR FLERE FRISTEDER


Torsdag gik Initiativet for Flere Ungdomshuse og Pink Panther Party på gaden i en pink blok. Vi demonstrerede for flere ungdomshuse overalt og viste samtidig vores venskab med Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Ungdomshuset på Jagtvej har en uvurderlig betydning for Københavns unge og kulturlivet. Men København har brug for meget mere end bare et enkelt fristed. København har brug for mange, mange flere fristeder. Det er helt forkert at bekymre sig om, hvordan man kan rydde et fristed af vejen, når behovet i virkeligheden er at få endnu flere fristeder!

Politiet siger, der var omkring 900 demonstranter på denne råkolde torsdag eftermiddag. Og ikke bare blokken var pink. Himlen var det også, da vi gik langs søerne! Der var kun nogle få, der ikke havde forstået det der med en ikke-voldelig, pink blok. De var mødt op med lommerne fulde af slagvåben og skydere og klædt helt i blåt.

Vi tager det pink palads en anden dag, når det er lidt varmere.

Vi ses på gaden og i fristederne!

mandag den 15. januar 2007

Kampen fortsætter!

Det kan godt ske, at det var forudsigeligt, men det gør det ikke
mindre sørgeligt. Politikerne nægtede endnu engang at tage deres
ansvar på sig, og overlod det beskidte arbejde til politiet.

Kl 9 gik politiet ind i det besatte hus på Dortheavej 63 og anholdte
samtlige 94 unge, som opholdt sig i huset. De unge havde fra starten
meldt ud at man ikke ville forsvare sig med vold, og det overholdt
alle.

"Det er sørgeligt, at politiet endnu engang får det sidste ord i sagen
om Dortheavej 63, men det ændrer ikke på at denne weekend har været en
kæmpe sejr. Det kan godt ske, at de kan rydde Dortheavej, men der er
stadig masser af tomme huse, og på den måde er det sidste ord langt
fra sagt endnu." udtaler Mads Clausen

Vi gjorde noget som ingen troede var muligt. Vi viste, at vi kunne
vende dagsordenen på hovedet. Flere hundrede unge har fået nogle
rigtige gode oplevelser. Der er blevet knyttet mange nye venskaber og
ikke mindst har vi fået en masse erfaringer.

Weekenden har vist, at der er bred opbakning i lokal befolkningen til
kravet om flere ungdomshuse. Vi er meget rørte over, at vi blev så
godt modtaget af både beboerne og kulturhuset i området.

Kampen fortsætter!

Initiativet for flere ungdomshuse
Telefon 50 22 74 64
www.myspace.com/flereungdomshuse

søndag den 14. januar 2007

Begyndende dialog om det besatte hus på Dortheavej.

Her til aften af aktivisterne i det besatte hus på Dortheavej holdt
møde med lokalrådsformanden Alex Heick på Kulturhuset Bispebjerg, hvor
også den daglige leder deltog.

Lokalrådsformanden støtter ideen om et ungdomshus på Dortheavej 63,
hvis det kan løses at lovliggøre huset. Han har på eget initiativ
taget kontakt til Københavns Politi om bedt dem om at vente med en
rydning, så den politiske proces kan fortsætte. Derudover har han
kontaktet Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard for at høre hvordan
Kommunen kan spille en rolle.

"Vi ser, det som et vigtigt første skridt i retning af en løsning
vedr. det besatte hus på Dortheavej. Kulturhuset er vores nærmeste
nabo, og samarbejdet virker lovende" udtaler Anna Sørensen fra
Initiativet.

Initiativet for flere ungdomshuse vil nu tage direkte kontakt til
overborgmesteren i håbet om at kunne fortsætte dialogen.

NB: Vi repræsenterer ikke Ungdomshuset på Jagtvej 69, men det har
vores fulde opbakning. Vi er en selvstændig gruppe udenfor Jagtvej 69,
der arbejder for flere ungdomshuse.

Pressegruppen for initiativet for flere ungdomshuse kan kontaktes på 50 22 74 64

lørdag den 13. januar 2007

10 point agenda in English

10 point agenda for the initiative:

1. More space!
The control with people in DK is constantly increasing. Everywhere and at all levels people are being disciplined and normalised - and the possibilities for unhindered activities, free gettogether and creativity are far worse now than they have been for a long, long time. At the same time the police is gettting better options for control and punishment through empty paragraphs with wider frames of punishment and more non-deadly weapons, such as pepperspray and watercanons. Copenhagen needs more space in a lot of ways - not least mentally. We need more space for unhindered play and thinking, where we are not stoppped by lack of money, by complaints, red tape, unfounded searching by police and political persecution, because our project isn't supported by the establishment. We need more space, more freedom and more selfmanaged Youth Houses to expand our activities.

2. One Youth House isn't enough!
It's not a question if the Youth House Jagtvej 69 should be evicted. Of course it shouldn't! It's rather a question of where to place all the new Youth Houses. Very often the Youth House unwillingly has to close it's doors when there's a party because of lack of space. In practise there isn't space for all the many different kinds of creativity in a house with so many users. The Youth House has arrangements of every kind and size every single day. But it's difficult to have a punkconcert in one room, circus in another, while others are recording an ambient cd in a third room. The Youth of Copenhagen simply need more selfmanaged Youth Houses!

3. It's our Youth Culture - not that of the municipal authorities!
Of course the municipality shouldn't take away our culturel activities, that we make ourselves for each other. Simply because their offers don't satisfy us and our activities have a quality and genuineness, which the commercial scene can't match, even if they wanted to. The activities offered by the municipality of Copenhagen all have in common that they are organised, controlled and stopped from above without concideration of what the Youth wants. It must be obvious that young people know best what they want and what's good for them! Young people are capable of taking part in democratic, organising communities that make a difference for themselves and others without interference from grownup social workers. That's why it's preferable that the Youth take care of their own culture as much as possible, that they are encouraged to do so and that under no circumstances constructive, cultural and selfmanaged Youth Houses like Jagtvej 69 and Dortheavej 63 should be actively fought against. The many people coming to the Pirate parties in Copenhagen is a loud and clear signal that the established offered activities are far from sufficient. The Copenhagen municipality ought to acknowledge this wealth of initiative and active ressources and directly support us instead of fight against us as they do now. We are many people and it's our town too! The politicians should represent us - we don't think they do it very well!

4. We are fed up with their ballclubs!
We are fed up with the town's ballclubs and youthclubs filled with rules and regulations and fed up with commercial discotheques, stinking with profitgreed and discrimination. We want genuineness, honesty and a life we have influence on. We are tired of social events closing when the party is at it's peak, because nobody wants to work for free in a club with a boss. We decide when to close and start our parties, where they take place and what's going to happen. We don't have to consider tickets and profit, because we don't care if we make money or not. Our culture is not about money, power and control.

5. Management by users, selfmanagement!
The Youth House is one of numerous examples of how a lot of people can decide things togetther. When we want to take decisions, we sit together and talk until we agree. And we are basically in agreement about that we won't let anyone decide over us and our way of reaching decisions. Why should social workers in the municipal youthclubs decide if there is to be graffiti on the walls of the club or if the party is to finish at 23 o'clock? It isn't their club, it the youth's club. We want Youth Houses without social workers, where we make our own decisions.

6. Culture is a common responsibility - not a commodity!
Why does the state use unbelievable sums to support an Operahouse, that is only for a minority, while they use equally unbelievable sums to repress a Youth House, which is possibly also for a minority. But at least is economically selfsupporting? Culture is a common responsibility - that also goes for the parts of the culture, that doesn't earn so much money. That's true also for an Underground music culture, that the politicians might find untastefull and full of noise, but never the less is the nerve and meaning of life for other people. Promises of culturel diversity, culturel support and protection of culturel heritage and subcultures isn't only about a few kinds of taste, while other tastes like the youthculture is represses with reductions and lack of funds or with teargass. Culture is much more than something a hundred years old or hanging on a white wall in a museum. Culture sometimes is fleeting, scaring, chaotic, childish and very difficult to relate to. We don't buy our culture - and it isn't for sale!

7. Unlimited release of creative energy!
We want studios with lots of paint, ventilation when we spraypaint, good light and open all day. We want rehearsingrooms, where we can play precisely the music we want to and as loud as we want to any time of the day. We want bicycleworkrooms with welders, metalcutters and all kinds of tools for everyone to use. And we want the police to give us all the bicyclewrecks, they steal on the streets, so we can repair them and give them new life - instead of the police selling them in auctions. We want photoworkshops with darkrooms and digital photoprocessing and printing. We want sewingworkshops with textile printing fascilities. We want small cinemas in Copenhagen, where you can watch films for free, when you are tired and want to relax. We want more legal graffitiwalls, since we can't paint all over town. We want a copymachine and a printing fascility with unlimitted paper and inks. We want lots of musicplaces that don't have to be limited by money but are able to book bands htat can't play anywhere else. We will provide a sensible, democratic and wellfunctioning organization of all of this. We don't need one single social worker. In return the Copenhagen municipality pays the working expenses.

8. You can't own a house you don't use!
We think that if a house isn't used and nobody plan to use it - then nobody owns it. There are still a lot of empty buildings in Copenhagen, because somebody thinks for what ever reason that this is sensible - or buildings which can only be used for an industry. At the same time many need rehearsingrooms, bicycleworkshops, studios, info-shops, people's restaurants, photoworkshops, underground cinemas, cheap musicplaces, small theatres, strange basements, cheap appartments and all the rest making it worthwhile living in a big city. But some people think there's more sense in condemnation and reconstruction again and agin, untill the city is one big empty shell. We want to have Youth Houses in some of the empty houses just standing there - and the rest of you won't see us hanging in the streets when the Youth house is filled up.

9. We are tired of being seen as a creditcard!
We want to go out to eat a lot of times and really inexpensive too, maybe free. We want to eat with a lot of other people and prefrably in a place, where you can meet new friends in a nice atmosphere. We want to go out and get a little drunk without having to eat dirt the rest of the week because of no money. We like to go to concerts every week, maybe buy a cd or two and a T-shirt. We like to go to a café all day and only drink our own homemade coffee without being thrown out. Impossible? Not at all! We have done that for 24 years in the Youth House. It's possible in a lot of other places, because some people like to work without pay, as long as they don't have a boss they have to make profit for - and as long as they make the rules and take the initiatives. We want to and are able to create refuges, where money don't make you valuable, but the pleasantness of being with you, the amount of your dedication or the size of your need to be seen or comforted.

10. Active fight against discriminating structures!
Foremost we want to create a better world - a world free of discrimination where everyone feels good and isn't afraid. Untill we have done that, we feel we have the right to at least try to create some refuges in a world filled with fear, anger and discrimination. We lack more places that actively oppose and fight against racism, sexism, heterosexism, homofobia and violence. We are sorry to hear that our homophile friends hide their love going to town, because of the risk of being thrown out or molested. We are angry when we hear again and again women being treated in humiliating ways just because they are women - from ridiculing remarks to rape. The socalled constitutional state does very little about these problems, but we won't tolerate it! So we demand liberated places, where we can meet and be together without inhuman, repressing structures of power.

Vi har nu BZ'at endnu et ungdomshus i København på Dortheavej 63

Pressemeddelelse, lørdag den 13.1.2007 kl.15


Kære Presse
Vi har nu BZ'at endnu et ungdomshus i København på Dortheavej 63. Vi
har tænkt os at blive og gøre huset flot og rart at være i, så vi kan
bruge det. Vi har ingen planer om at forsvare huset med vold. For at
gøre det nemmere og mere overskueligt for både jer og os har vi lavet
en liste med ti argumenter for, hvorfor vi gør, som vi gør i dag. De
er ment som en slags oplæg, så vi forhåbentlig kan få en samtale med
jer, der kan blive meningsfuld for alle. Vi indkalder til pressemøde
om et par timer cirka. Præcist tidspunkt og sted oplyses inden længe.
I kan kontakte vores pressegruppe på telefon: 50227464

NB: Vi repræsenterer ikke Ungdomshuset på Jagtvej 69, men det har
vores fulde opbakning. Vi er en selvstændig gruppe udenfor Jagtvej 69,
der arbejder for flere ungdomshuse.

Med venlig hilsen

Initiativet for flere ungdomshuse

www.myspace.com/flereungdomshuse

10 punktsprogram for initiativet

1. MERE PLADS!
Kontrollen med borgerne bliver øget konstant. Overalt og på alle
niveauer bliver der rettet ind og normaliseret, og mulighederne for
fri udfoldelse, gratis samvær og kreativitet er ringere, end de har
været meget, meget længe. Samtidig bliver ordensmagtens muligheder for
at gribe ind og tyrannisere hele tiden udvidet i form af flere tomme
paragraffer med større strafferammer og flere ikke-dødelige våben,
såsom peberspray og vandkanoner. København har brug for mere plads på
mange måder, ikke mindst mentalt. Der skal være mere plads til fri leg
og tænkning, hvor man ikke ender med at gå til i manglende
bevillinger, klager, formularer, ubegrundede ransagninger og politisk
forfølgelse, fordi ens projekt ikke understøtter det etablerede
samfund. Vi har brug for mere plads, mere frihed og flere selvstyrende
ungdomshuse, hvor vi kan udfolde os.

2. ET ENKELT UNGDOMSHUS ER IKKE NOK!
Spørgsmålet er ikke, hvorvidt Ungdomshuset på Jagtvej 69 skal ryddes
eller ej. Selvfølgelig skal det ikke det. Spørgsmålet er, hvor alle de
nye ungdomshuse skal ligge. Det sker gang på gang, at Ungdomshuset
bliver nødt til at lukke dørene til festerne, fordi der ikke er plads
nok til folk indenfor. Det er ikke mangel på vilje, men rent praktisk
er der dårligt plads til de utallige retninger, som kreativiteten
stritter i, eftersom huset har så utroligt mange brugere. Ungdomshuset
har arrangementer af enhver art og størrelse på programmet hver evig
eneste dag. Men selv i Ungdomshuset kan det være svært at have en
punkkoncert kørende i det ene rum, samtidig med at nogle vil gøgle i
det andet, mens andre indspiller en ambient plade i det tredje.
Københavns unge har brug for mange flere selvstyrende ungdomshuse.

3. VORES UNGDOMSKULTUR – IKKE KOMMUNENS!
Selvfølgelig skal kommunen ikke fratage os de kulturelle tilbud, som
vi selv skaber for hinanden, bare fordi deres tilbud er
utilfredsstillende og vores er af en kvalitet og ægthed, som hverken
de eller den kommercielle kulturscene nogensinde ville kunne skabe,
selv hvis de ville. Københavns Kommunes fritidstilbud har alle det
tilfælles, at de tilbydes, organiseres, kontrolleres og kan afbrydes
oppefra uden hensyn til de unges interesser. Det må være indlysende,
at unge mennesker bedst selv ved, hvad de har lyst til, og hvad der er
godt for dem. Unge mennesker er i stand til at tage del i
demokratiske, organisatoriske fællesskaber, der gør en forskel både
for dem selv og for andre, uden voksne pædagogers indblanding. Derfor
må det foretrækkes, at de unge selv sørger for ungdomskulturen i det
omfang, det er muligt, samt at man opmuntrer dem til at tage del i
deres eget liv og i samfundet og i hvert fald under ingen
omstændigheder aktivt bekæmper og spænde ben for konstruktive,
kulturelle, og selvorganiserede ungdomshuse som det på Jagtvej 69 og
det nye hus, vi har taget i dag. Ligesom de mange mennesker, der møder
op til Piratfesterne burde være et klart tegn på, at de etablerede
tilbud langt fra er tilstrækkelige. Københavns Kommune burde anerkende
denne initiativrigdom og aktive ressource og gå ind i en direkte
støtte af sagen frem for at bekæmpe den. Vi er mange mennesker, og det
er også vores by. Og det er politikernes opgave at repræsentere os.
Det synes vi ikke, de gør særligt godt.

4. VI ER TRÆTTE AF DERES BOLDKLUBBER!
Vi unge er trætte af kommunale boldklubber, ungdomsklubber fulde af
regler og forbud og kommercielle diskoteker, der stinker langt væk af
profit og diskrimination. Vi vil have ægthed, ærlighed og et liv, som
vi selv har indflydelse på. Vi er trætte af sociale tilbud, der
lukker, når festen er allerbedst, fordi der ikke er nogen, der gider
arbejde gratis i en klub, der har en chef. Vi bestemmer selv, hvornår
vores fester slutter og starter, hvor de skal foregå, og hvad der skal
ske. Vi behøver ikke tænke på deltagergebyrer og profit, for det
betyder ikke noget for os, om vi tjener penge eller ej. Vores kultur
handler om noget andet end penge, magt og kontrol.

5. BRUGERSTYRING OG SELVBESTEMMELSE!
Ungdomshuset er et af utallige eksempler på, at mange mennesker godt
kan tage beslutninger i fællesskab. Når vi skal beslutte ting, sætter
vi os sammen og taler, til vi er enige. Og vi er grundlæggende enige
om, at vi ikke vil lade nogen bestemme over os og vores måde at træffe
beslutninger på. Hvorfor skal pædagogerne i de kommunale
ungdomsklubber bestemme, om der skal males graffiti på klubbens vægge,
eller at festen slutter kl. 23? Det er jo i sidste ende ikke deres
klub, men de unges. Vi vil have ungdomshuse uden pædagoger, hvor vi
selv kan bestemme.

6. KULTUR ER ET FÆLLES ANSVAR IKKE EN VARE!
Hvorfor bruger staten ufattelige summer på at støtte et operahus, som
henvender sig til et mindretal, mens de bruger ligeså ufattelige
summer på at bekæmpe et ungdomshus, som muligvis også henvender sig
til et kulturelt mindretal, men som i det mindste er økonomisk
selvforsynende? Kulturen er et fælles ansvar, også de dele af
kulturen, som ikke klarer sig så godt rent lukrativt. Det gælder også
for en undergrundsmusikkultur, som for politikerne på Rådhuset måske
er både ulækker og voldsomt larmende, men ikke desto mindre er selve
livsnerven og det, der overhovedet gør livet værd at leve for andre.
Løfter om kulturel mangfoldighed, kulturstøtte og beskyttelse af
kulturarv og subkulturer må ikke få lov til kun at omhandle nogle
æstetiske retninger, mens visse andre former for ungdomskulturer
bliver bekæmpet med nedskæringer, manglende bevillinger eller tåregas.
Kultur er meget mere end noget, der er hundrede år gammelt eller
hænger på en hvid væg på et museum. Kultur er også nogle gange
flygtigt, skræmmende, kaotisk, barnligt og vanvittigt svært at
forholde sig til. Vi har ikke købt vores kultur, og den er heller ikke
til salg.

7. UBEGRÆNSET AFLØB FOR KREATIV ENERGI!
Vi vil have atelierer med ubegrænset maling, mulighed for udluftning,
når vi spraymaler, god belysning og frie åbningstider. Vi vil have
øvelokaler, hvor vi kan spille lige præcis den musik, vi har lyst til
og så højt vi vil på alle tider af døgnet. Vi vil have cykelværksteder
med svejseapparater, vinkelslibere og alt muligt andet værktøj til fri
afbenyttelse. Og vi vil have politiet til at stille alle de efterladte
cykelvrag til rådighed, som de stjæler rundt omkring på gaderne, så vi
kan sætte dem i stand og give dem nyt liv i stedet for at landets
ordensmagt tjener penge på at sælge dem på aktioner. Vi vil have
fotoværksteder med mørkekamre og muligheder for digital fotobehandling
og print. Vi vil have syværksteder med stoftryk. Vi vil have små
biografsale rundt omkring i København, hvor man kan se film gratis
hver søndag, når man er træt og vil slappe af. Vi vil have flere
lovlige graffitimure, når nu vi ikke bare kan male over hele byen. Vi
vil have en kopimaskine og et trykkeri med ubegrænset papir og sværte.
Vi vil have masser af spillesteder, som ikke behøver tænke lukrativt,
men som har mulighed for at booke bands, som ellers ikke kan få lov at
spille. Vi skal nok selv sørge for en fornuftig, demokratisk og
velfungerende organisering af det hele. Vi behøver ikke en eneste
pædagog eller sagsbehandler. Til gengæld betaler Københavns Kommune
for driften.

8. MAN KAN IKKE EJE ET HUS, MAN IKKE BRUGER!
Vi mener, at hvis et hus ikke bliver brugt, og der ikke er nogen
planer om at tage det i brug, er der ingen, der ejer det. København
vrimler stadig med tomme bygninger, fordi nogen mener, det er mere
fornuftigt at skabe ejendomme, som ikke kan bruges til noget af den
ene eller anden grund eller som kun må bruges til erhverv. Samtidig er
der mange, der mangler øvelokaler, cykelværksteder, atelierer,
info-shops, folkekøkkener, fotoværksteder, undergrundsbiografer,
billige spillesteder, små teatre, underlige kældre, billig
beboelsesejendom, små, støvede lejligheder og alt det andet, der gør
en storby værd at bo i. Men nogen synes, det er mere fornuftigt at
sanere og byforny i et væk, indtil hele byen er blevet til et stort,
tomt kommunehospital. Vi vil hellere have ungdomshuse i nogle af de
tomme huse, der bare står, og så slipper I også for at have os
hængende i gaderne, når der ikke er plads til flere folk i Ungeren.

9. VI ER TRÆTTE AF AT BLIVE SET SOM DANKORT!
Vi har lyst til at gå ud og spise rigtigt tit og rigtigt billigt,
måske endda gratis. Vi vil gerne spise sammen med mange mennesker og
gerne et sted, hvor man kan møde nye venner i en hyggelig atmosfære.
Vi vil gerne kunne gå i byen og få en lille fjer på uden at skulle
leve af jord ugen efter af pengemangel. Vi vil gerne kunne se
koncerter hver uge og måske købe en plade eller to og en T-shirt med
hjem. Vi vil gerne kunne gå på café en hel dag og kun drikke vores
egen medbragte kaffe uden at blive smidt ud. Umuligt? Slet ikke! Det
har ladet sig gøre i 24 år i Ungdomshuset. Det lader sig også gøre
mange andre steder, fordi der er folk, der gider arbejde gratis, så
længe de ikke har en chef, de skal lave merværdi til, og så længe de
selv får lov at sætte betingelserne og tage initiativerne. Vi vil og
kan skabe fristeder, hvor det ikke er pengene, der afgør din værdi,
men behageligheden af dit selskab, graden af dit engagement eller
størrelsen af dit behov for opmærksomhed og omsorg.

10. AKTIV BEKÆMPELSE AF DISKRIMINERENDE STRUKTURER!
Frem for alt vil vi gerne skabe en bedre verden - en verden, der er
fri for diskrimination, hvor alle føler sig godt tilpas og ikke er
bange. Indtil vi har gjort det, føler vi os berettigede til i det
mindste at forsøge at skabe en række frirum i en verden fuld af frygt,
vrede og diskrimination. Vi mangler flere steder, der aktivt og
eksplicit siger fra overfor og bekæmper racisme, sexisme,
heterosexisme, homofobi og vold. Vi er flove over at se vores farvede
venner hænge rundt omkring på gaderne, fordi de ikke må komme ind på
diskoteker og spillesteder. Vi er kede af at høre, hvordan vores
homoseksuelle venner skjuler deres kærlighed, når de går i byen, fordi
de risikerer at blive smidt ud eller overfaldet. Vi er vrede over igen
og igen at høre, hvordan kvinder er blevet behandlet ydmygende,
udelukkende fordi de er kvinder, alt lige fra en latterlig bemærkning
til voldtægt. Den såkaldte retsstat gør meget lidt ved de problemer,
men vi finder os ikke i det! Så vi kræver befriede områder, hvor vi
kan mødes og være sammen uden umenneskelige, undertrykkende
magtstrukturer.