tirsdag den 8. maj 2007

SOLIDARITETSDEMONSTRATION FOR KØPI

Tidligt i morges blev et af Europas største fristeder solgt. Köpi i
Berlin har igennem 17 år fungeret som et alternativt og selvstyrende
kulturhus i stil med Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. Med
normaliseringen af Christiania, rydningen af Ungdomshuset og La
Makabre i Barcelona, salget af Köpi og de planlagte salg af Les
Tanneries i Frankrig, Yeafanet i Grækenland og de bz'atte huse i
Rigaerstrasse i Berlin tegner der sig et billede af et bredt angreb på
de europæiske fristeder.

Derfor afholder Ungdomshuset, Initiativet For Flere Ungdomshuse, Pink
Panther Party og Vesterbro Loves Ungeren en demonstration under navnet
Copenhagen Loves Köpi.

"Den hetz, som politikerne for alvor skød i gang med rydningen af
Ungeren, og som nu går ud over fristeder i hele Europa, er en krig
imod anti-profitabel, alternativ kultur og en hetz imod en kæmpe
befolkningsgruppe. Hvis det lykkes politikerne at nedkæmpe en hel
kultur er det et kæmpe nederlag for det demokratiske samfund." Udtaler
Pernile fra Copenhagen Loves Köpi.

"Mangfoldighed og respekt for minoriteter er en af grundstenene for
demokrati, og det er præcis dette, som Europas politikere er i færd
med at bekrige nu. Deres aggressive fremfærd har betydet en eksplosiv
mobilisering imod dem, men hvis det alligevel skulle lykkes dem at
nedkæmpe en hel befolkninsggruppe, er det nok på tide at stille
spørgsmålstegn ved, om det demokratiske projekt har spillet fallit."
Udtaler Tim fra Copenhagen Loves Köpi

Copenhagen Loves Köpi arrangerer demonstration i aften kl 19.30 mod de
politiske angreb mod fristederne fra hovedindgangen til Statens Museum
for Kunst til den tyske ambassade.

Kampen fortsætter

Copenhagen Loves Köpi

Ungdomshuset, Initiativet for Flere Ungdomshuse, Vesterbro Loves
Ungeren, Pink Panther Party



Kontakt: 50227464

lørdag den 5. maj 2007

Vi har vundet en pris



Bestyrelsen for Enhedslistens Rød Fond har besluttet at uddele Enhedslistens Græsrodspris 2007 til deling mellem ABC og Initiativet for flere ungdomshuse pga. det arbejde, der er lavet op til og efter rydningen af Ungdomshuset Jagtvej 69.

Enhedslistens græsrodspris er på 10.000 kr., hvorhalvdelen så vil gå til hver af de to prismodtagere.

En person fra Initiativet for Flere Ungdomshuse møder op i Korsgadehallen lørdag kl 17, for at modtage prisen på vegne af initiativet.

I den forbindelse vil hun takke med disse ord:

"Der er sået frø til en sommer der står i oprørets navn. Vi må og skal have mindst ét nyt ungdomshus i København, alt andet er grotesk. Men dette oprør handler om meget mere end et ungdomshus.

Vi har som initiativ oplevet at der er rigtig mange mennesker både unge og gamle, som er villige til at gå langt for at få et København der rummer både ungdomshuse, medborgerhuse og alsidighed i det hele taget.
Midlerne til dette er mange. I kæmper jeres kamp inde på talerstolene vi kæmper vores på gaderne og i de tomme huse. Det er vigtig at vi forstår at disse måder skal supplere hinanden.

Vi har brug for politisk opbakning, så vi ikke mister gejsten. Og i har brug for gejsten fra gaden, så i ikke tørre helt ind på jeres partikontorer.
Så folk kan blive ved med at tro på dette andet København. Et København hvor man ikke skal spejle sig i de store glasfacader når man går på gaden, men hvor man kan spejle sig i hinanden, hvor man kan se hinanden, og se hinanden i øjnene.

Tak for pengene og prisen, fortsat godt landsmåde, og vi ses på gaden"

torsdag den 26. april 2007

POLITIET GRINET UD AF TORSDAGSDEMO


Torsdagsdemoen i dag fik en rigtig sjov slutning.

Vi var på tur rundt i området og se på gamle bz’atte huse og høre lidt om dem og få historier fra folk, der selv havde været med i husene. Vi var både ved Det Blå Hus på Åboulevarden, Det Lyserøde Hus på Rantzausgade, Allotria ved Korsgade, Bazooka og Byggeren ved Stengade, i Ryesgade, og så endte vi ved Jagtvej 69.

Noget gennemgående var, at de steder, hvor bz’atte, aktive huse var blevet ryddet, var der nu bare en byggetomt. Også selvom huset var blevet ryddet for tyve år siden. Også selvom huset stadig kunne have fungeret som aktivt ungdomshus eller kollektiv den dag i dag. Københavns Kommune synes, der er mere brug for byggetomter end alternativ kultur.

”Demonstrationen endte ved Jagtvej 69 og opløste sig selv. Politiet afspærrede ved runddelen og på Jagtvej, så vi kunne være i fred for trafikken,” fortæller Stine, som var med i demonstrationen. ”Pludselige opdager jeg, at en af betjentene ikke har nogen kasket på, og jeg finder hurtigt ud af, at nogen har lænet sig ind over banneret og snuppet den. Betjenten ser vildt sur ud og lynhurtigt begynder alle at pege på ham, og alle griner. Betjentene begynder at lede efter hatten, men de kan selvfølgelig ikke finde den, og ham uden hat bliver mere og mere sur. Til sidst stiger de ind i deres bil og kører væk. Det blev simpelt hen for meget for dem.”

Demonstrationen var på det tidspunkt opløst, og folk var begyndt stille og rolig at sive fra området, selvom mange blev hængende på gaden og nød det gode vejr og fordøjede de mange indtryk og fortællinger.

En anden demonstrant, Simon, fortæller: ”Da jeg skulle hjem, gik jeg ned ad Jagtvej, og jeg opdagede, at salatfadet med betjentene holdt længere nede. Da jeg kiggede ind ad ruden, kunne jeg se, at ham, der havde fået stjålet sin hat, sad og græd. Man fik sgu næsten helt ondt af ham.”

Vi griner stadig af politiet. Hvem ved, hvad vi snupper næste gang...

tirsdag den 24. april 2007

KRITIKKEN AF POLITIETS INDSATS ER RETFÆRDIG

Kommentar til Peter Ibsens brug af ordet ’terrorist.’

Politiforbundets formand, Peter Ibsen, er ked af det, fordi politiet kritiseres for deres elendige håndtering af rydningen af Ungdomshuset. Bevares, det var også en stor opgave, og man kan undre sig over, at politiet ikke for længe siden har meldt fornuftigt ud til Rådhuset, at den sag nok skulle ligge på politikernes bord lidt endnu. Og så kunne de jo tilbyde deres hjælp, hvis politikerne fandt en fornuftig og holdbar løsning. Men politiet har hverken vilje eller moral. Det er ikke deres bord. De gør, hvad de får besked på.

Peter Ibsen kalder os alle sammen for terrorister nu. Og det er lidt af en tilsnigelse.

Terrorister bruger vold eller trusler om vold mod civile til at opnå deres mål. Nogle autonome (måske fem) har kastet ild på det samme politi, som tilsidesætter alle de regler, som er i vejen for at knuse vores bevægelse. Det er ikke vold mod civile. Det er et forsvar mod en ordensmagt, der ikke holder sig til samfundets regler. Politiet svarer igen med kollektiv afstraffelse i form af ulovlige ransagninger, masseanholdelser, tilfældige anholdelser og visiteringer, tæv, tåregas og lange, ulovlige fængslinger.

Terrorister kan finde på at kidnappe, true eller dræbe sine modstandere. Vi ved jo godt, hvor både Ritt Bjerregaard, Ruth Evensen og Per Larsen bor. Men de kan føle sig helt trygge, når de er hjemme, for det er ikke den slags kamp, vi ønsker, og det er ikke den slags mennesker, vi er. Vi opsøger ikke folk på deres arbejde eller bopæl for at fange dem og pine dem, sådan som det danske politi gør

Ungdomshuset startede ikke gadekampene den 1.marts. Ungdomshuset afbrød ikke forhandlingerne. Politikerne afbrød forhandlingerne og sendte væbnede styrker ind for at rydde huset. Derefter svarede vi igen på den militans, vi mødte. Men vi tog ingen civile gidsler, vi dræbte ingen, vi sårede ingen, vi satte ikke ild til hverken boliger, s-togsstationer eller indkøbscentre.

Peter Ibsen kan kalde os autonome, anarkister, punkere, demonstranter, unge, ballademagere, bz’ere og tosser (Flemming Steen Munchs favoritudtryk), men han kan ikke kalde os terrorister. Når han vælger at kalde os terrorister, er det fordi det gør os usympatiske i befolkningens øjne, og fordi det giver ham en mulighed for at give os højere straffe efter terrorloven.

Kritikken af politiets indsats er helt på sin plads. Peter Ibsen kan starte med at læse i sit leksikon under ’t’ for terrorist og ’p’ for politistat.

Initiativet for Flere Ungdomshuse

torsdag den 22. marts 2007

PINK BLOK FESTIVAL 2.0


Nu varmer vi op til et sprødt hedt forår på gaden og i vores nye
uopdagede fristeder. Pink Blok Festival er en skole for pirater,
aktivister og oprørere. Det er ikke en skole, som alle de andre. Alle
lærere er elever, og alle elever er lærere. Hver time er klassens
time. Det er noget, du ikke vil gå glip af. Kom og lær, og lær fra
dig.


Folkets Hus og Park, Stengade 50

TORSDAG 29 Marts - Workshops hele dagen + Natteløb!
FREDAG 30 Marts - Workshops hele dagen + PINK PARTY!

PROGRAM:

TORSDAG:
I caféen:
- Medietække kl. 19.30 - 21.30

I rummet-ved-siden-af-caféen:
- Barrikade øvning fra kl. 17 og frem efter..

På 1. sal:
- Selvforsyning kl. 15.30 - 16.30
- ABC, kend dine rettigheder kl. 16.30 - 17.30
- Tinglysning kl. 17.30 - 18.00
- der vil være go´ billig mad kl. 18-19
- Banner maling, Streetart kl. 19.00 og frem

På 3. sal:
- der vises film kl. 15.30 - 16.30
- Kom og lær at forsvare dig selv til, separatistisk selvforsvar (for kvinder) kl. 16.30 - 18.30
- Moderne dans kl. 19.00 - 20.30
- der vises flere af de fede film fra kl. 20.30 og frem

udendørs aktiviteter:
- lær at lave 3-fod
- Bouncing (kom og hør nærmere)
- Natteløb kl. 22-01

FREDAG:
I Caféen:
- Detentionshygge, (ha´ det sjovt i fangehullet) kl. 18-19

I rummet-ved-siden-af-cafeén:
- Selvbeskyttelse, beskyt dig selv kl. 15.30 - 17.00
- Lock-on kl. 17-19
- Barrikade øvning kl. 20.00 og frem..

På 1. sal
- Presse øvelse 15.30-16.30
- Stencils, banner maling, streetart 16.30 - 21.00
- der vil være go´ billig mad kl. 19.00 - 20.00

På 3. sal
- Film visning kl. 15.30 - 16.30
- Stemmetræning, kend din stemme kl. 16.30 - 18.00
- selvforsvar (for alle) 18 - 19.30
- lock on, blokade-teknikker, hvor du lænker dig til ting du elsker eller hader kl. 17.00 - 18.00
- Film visning 20.00 - 22.00

Udendørs aktiviteter:
- 3-fod
- Bouncing

Hvis du gerne selv vil lave en workshop så skriv til pink.blok@gmail.com eller duk op når Pink Blok Festival åbner torsdag kl. 15. G*rrroooarh!

Pink Blok Festival rimer på TOP NICE! Vi ses!
Pink Panther Party

fredag den 16. marts 2007

Stevnsgade Skole er BZ’at

”Det er en udbredt misforståelse, at brugerne af Ungdomshuset sagde nej til
bygningen i Stevnsgade. Det gjorde de ikke. Tværtimod syntes de, at den
kunne blive et udmærket ungdomshus. De sagde bare nej til at betale for den.
Det var ikke Ungdomshuset, der afbrød forhandlingerne. Det var politikerne,
der sendte politiet ind efter de unge, inden der var fundet en løsning.”
Siger Anikka Viby, talsperson for Initiativet for Flere Ungdomshuse.

Initiativet for Flere Ungdomshuse mener, det er retfærdigt nok, at Kommunen
giver et nyt hus som erstatning, efter at de har taget Jagtvej 69 fra
Københavns ungdom. De fire krav, som Ungdomshuset stillede til et nyt hus,
er helt rimelige.

”Stevnsgade Skole er kommunalt ejet. Hvis Ritt Bjerregaard beder sine
embedsmænd om ikke at få bygningen ryddet af politiet, er problemet løst
øjeblikkeligt. Tænk over det. Det er så nemt som at knipse med fingrene.
Ritt sidder igen med muligheden for at løse konflikten.” Forklarer Anikka
Viby.

”Vi synes, det er en fin og velegnet bygning, og alle, også kommunen, er
enige om, at der er plads til både os og de handicappede. Hvis byggeriet er
forsinket nu, skal vi nok hjælpe til gratis. Vi kan både slæbe materialer og
hjælpe med at bygge. Man hjælper jo hinanden.” Svarer Anikka Viby, på
spørgsmålet om, hvad der skal blive af de handicappede.

Initiativet for Flere Ungdomshuse giver hermed politikerne på Rådhuset en
mulighed for at fortryde, at de afslog Ungdomshusets tilbud om at flytte
lokaler, og opfordrer direkte Ritt Bjerregaard til ikke at få bygningen
ryddet.

Vi håber endvidere, at politiet tager deres arbejde seriøst og ikke rydder
bygningen, før bygningens ejer, Københavns Kommune, beder dem om det. De
sidste uger har vist os, at politiet ikke altid er til at stole på, og at de
har taget tilsidesættelsen af spillereglerne til nye højder. Men man bliver
aldrig for gammel til at lære noget nyt og opføre sig ordentligt, så det
håber vi, de vil gøre.

Initiativet for Flere Ungdomshuse bliver ved med at aktionere, til behovet
for selvstyrende ungdomshuse er dækket.

torsdag den 15. marts 2007

GADEFEST PÅ NØRREBRO


Pressemeddelelse.

Initiativet for Flere Ungdomshuse inviterer til gadefest klokken 17, fredag den 16.3.007, et hemmeligt sted på Nørrebro.

Ungdomshuset på Jagtvej er ryddet, men det ændrer ikke meget på Initiativets kamp for flere ungdomshuse:

”Der er et behov for selvstyrende ungdomshuse i København, og det er et politisk ansvar at sørge for, at behovet bliver dækket. Behovet er større nu end nogensinde. Initiativet ser det som en ganske naturlig del af dets kamp at støtte de tidligere brugere af Ungdomshuset på Jagtvej 69,” forklarer Anikka Viby, talsperson for Initiativet for Flere Ungdomshuse.

”Brugerne af Ungdomshuset har vores fulde opbakning. Initiativet tager ikke stilling til, hvordan alle mulige andre ytrer sig og kæmper kampen. Vi bakker folk op, som også kæmper for selvstyrende ungdomhuse i København og alle mulige andre steder. Vi forholder os først og fremmest til det problem, at der mangler brugerstyrede ungdomshuse, og det er et politisk problem.” Svarer Mads Clausen, talsperson for Initiativet for Flere Ungdomshuse, på spørgsmålet om, hvordan Initiativet forholder sig til andre aktionsformer, fx gadekampene for to uger siden.

Der har igennem det seneste halve år været over 50 demonstrationer i København - alene for Ungdomshusets bevarelse. Ofte har der været flere tusinde mennesker i disse fredelige demonstrationer. Da Ungdomshuset blev ryddet var der over 10.000, der havde skrevet under på, at Ungeren skulle bevares. Ingen kan komme og sige, at Ungdomshusets brugere ikke havde forsøgt sig med parlamentariske midler.

Når Initiativet for Flere Ungdomshuse nu går på gaden og holder gadefest er det i sympati med Ungdomshusets kamp. Og fordi vi ikke har andre steder at tage hen, nu hvor Ungeren er væk.

Men det er ikke kun i sympati med Ungeren. Det er også for at gøre opmærksom på det generelle problem, at der er brug for selvstyrende fristeder, som tager kritisk stilling til fx kommercialisering, profitorientering, ensretning og diskrimination.

”Det er jo vanvittigt at et land, der har dyrekirkegårde, ikke har plads til et ungdomshus. Det er ikke pengene, det er småt med hos politikerne, men viljen. Vi har jo set, at de ikke tøver med at bruge mange millioner på at rydde et eksisterende kulturhus, så hvorfor kan de ikke bruge dem på at give os et nyt i stedet.” Udtaler Anna Sørensen, talsperson for Initiativet for Flere Ungdomshuse.

Initiativet for Flere Ungdomshuse vil fortsat blive ved med at aktionere, indtil behovet for selvstyrende ungdomshuse er dækket.

Pressen kan kontakte os på 50227464

Initiativet for Flere Ungdomshuse

mandag den 12. marts 2007

ÅBENT BREV TIL POLITIKEN

Åbent brev til Politikens chefredaktør, til Søren Astrup og til dem, der ellers er interesserede, herunder ikke mindst folk, der er tilknyttet Initiativet.

Lørdag den 10.3. skrev Søren Astrup og Marie Vidø i en artikel om demonstrationen samme dag, at demonstranterne tog afstand fra ”volden” i sidste uge. (politiken.dk/indland/article261600.ece) Artiklen var skrevet på baggrund af journalisternes interview med fire tilfældige demonstranter, som altså kom til at repræsentere mellem 3000 og 4000 mennesker. Jeg syntes, artiklen krævede en nuancering og en kommentar, da det er en ret officiel politik hos både Ungdomshuset (som stod som arrangør af demonstrationen) og Initiativet for Flere Ungdomshuse, at man ikke tager afstand fra andre aktioner, men at der skal være plads til, at folk aktionerer, sådan som de synes, det er passende. Så vidt jeg hørte var der heller ingen af talerne, der tog afstand fra andre aktionsformer.

Jeg ringede derfor til Politiken og fik fat på Søren Astrup og gav ham ovenstående kommentar som talsperson for Initiativet. Søren Astrup begyndte herefter at diskutere på må og få om det, som medierne kalder volden. Hans egne holdninger var tydeligt kritiske, og det blev en lidt hidsig diskussion frem og tilbage om sidste uges gadekampe. Jeg var helt klart overbevist om, at dette ikke var noget interview, da jeg mente, det ville være en noget useriøs måde at lave journalistik på med en journalist, der hidser sig op, giver udtryk for egne holdninger og forventer, at en enkelt person vil udtale sig på vegne af tusindvis af demonstranter som var i gadekamp i tre dage i træk.

Hvad jeg ikke vidste var, at hvis jeg ikke klart siger, at ’nu er jeg ikke talsperson mere,’ kan han, efter bogen, frit citere mig og bruge alle mine udtalelser som udtryk for hele Initiativets holdninger. Det var jeg ikke klar over. Jeg er ikke uddannet som hverken talsperson eller journalist. Jeg troede, vi havde en reflekterende samtale to personer i mellem. Og en halv time senere lå der en artikel (politiken.dk/indland/article261609.ece) på politiken.dk, hvor jeg bliver fremstillet som en ungdomshus-aktivist, der er fuldstændigt ligeglad med andre mennesker og deres sikkerhed.

Det er jeg ikke.

Jeg synes, det er ærgerligt, at vi lever i et land, hvor ordensmagten frit kan udvide sine beføjelser eller overtræde dem, hvor domstolene i mine øjne er kommet med en absolut falliterklæring, og hvor politikerne ikke lytter til befolkningen. Men jeg blev rigtigt skuffet over, at en journalist på Politiken, som ellers har opført sig meget lødigt og sagligt, misbruger sin magt på den måde. For han har måske nok gjort tingene efter bogen, sådan som han har lært på sin skole. Men han har efter min mening lavet et stykke useriøst journalistik, og han kunne jo også have vist mig den alment menneskelige respekt og forståelse for min situation at fortælle, at han ville citere mig for den tilfældige og fokusløse diskussion, som han havde sat i gang.


Københavns unge kæmper for tiden en ulige kamp for brugerstyrede ungdomshuse. Vi kæmper mod politi, som er uddannet i militant kamp, politikere og talspersoner, som har spindoktorer overalt omkring sig og journalister, som er uddannede til at få os til at sige ting, som kan få os til at se dumme ud i medierne.

Vi må kæmpe med det, vi har. Og det er først og fremmest vores ungdom, vores vilje til frihed og en bedre verden, vores mod, vores fantasi og vores hjerteblod. Og det er nok.

Hvis det er nødvendigt at have en professionel uddannelse som talsperson, en kæmpe økonomisk fond i ryggen eller en militær uddannelse og våben for at få et kulturhus eller overhovedet få lov at deltage i debatten, er det måske på tide at stille spørgsmålstegn ved vores demokratiske samfunds sundhed.

Initiativet for Flere Ungdomshuse tager ikke stilling til, hvordan alle mulige andre ytrer sig og kæmper kampen. Vi bakker folk op, som også kæmper for selvstyrende ungdomhuse i København og alle mulige andre steder. Initiativet forholder sig til det problem, at der mangler brugerstyrede ungdomshuse, og det er et politisk problem.

Mads Clausen (på vegne af sig selv)

Initiativet har en pressetelefon, som vi svarer. Hvis journalister vil have en kommentar, kan de ringe til den. 50227464

mandag den 5. marts 2007

STORMØDE I INITIATIVET


Det er på tide, at vi, som initiativet, forholder os til den situation, vi står i ligenu.

Hvad kan og skal vi gøre? Kan vi overhovedet fortsætte vores kamp på de samme præmisser?

Vi skal også forholde os til, hvad Initiativet skal på længere sigt. Det ligger måske i vores navn, at vi kæmper med udgangspunkt i, at der allerede er et ungdomshus. Nu er der ikke noget længere, kan vi så overhovedet fortsætte vores kamp i dette navn?

Dette og meget mere forholder vi os til på mødet. Kom og lad os fyre den af!

SØNDAG d. 11/03
kl. 13:00
på DET FRIE GYMNASIUM

Det siger sig selv, at pansere og presse skal holde sig væk.

Vi er først lige begyndt

Tak for en fed weekend. Det har været ornli sygt at være på gaden sammen. Vi blir aldrig de samme igen.

Ritt samlede alt landets politi i København for at forhindre os i at reagere på rydningen af Ungdomshuset. Det stoppede os ikke. Vi trodsede alt og skabte historie. Med militær præcision lagde politiet et kirurgisk snit. Men den byld, de troede, de skulle fjerne i et snuptag, spredte sig hurtigt ud over hele byen og med afstikkere til Hamborg, Køln, Berlin, Göteborg, Trondheim, Malmø, Oslo, Stockholm, Istanbul, Wien, Århus, Horsens, Umeå, Karlskrona og mange flere steder. Det blev dækket af samtlige danske medier og var tophistorier på CNN, BBC og Al Jazeera.

Vi har i denne weekend én gang for alle bevist, at vi ikke er en marginal subkultur, men en bred og rigtig stor gruppe unge. Når folk går amok i et sådant omfang, er det fordi, der er noget helt galt! I et demokratisk land bør alarmklokkerne ringe, når man sender hele landets politistyrke til én by for at nedkæmpe et socialt og kulturelt oprør. Men et socialt og kulturelt oprør kan antage mange former. Et er at brænde biler af, noget andet at tage kampen i hverdagen.

Nu er det mandag morgen. Og det er igen hverdag. Den slags hverdag hvor man går på arbejde og i skole, køber ind og tager bussen. Og måske melder tvivlen sig. Er det systemet, der får det sidste ord, hvis du denne mandag morgen troligt står op, drikker din morgenkaffe og tager på arbejde? Vores borgerlige samfund har et ordentligt tag i vores røv, men vi har også vist, at det ikke behøver at være sådan.

Når tvivlen melder sig, skal vi lære af den. Den er der af gode grunde. Vores venner er blevet uretmæssigt fængslet i massevis. Vi er blevet forgiftet med gas, slået på med knipler og har fået ransaget vores hjem. Det er ok at være bange. Kan vi så bare fortsætte livet nu, som om intet var hændt? Nej! For denne mandag er ikke som de andre. Kreativiteten og energien er blevet sluppet fri, og den energi kan bruges til at føre kampene videre. Det er os, der bestemmer, hvordan vi vil fortsætte. Vi vil dukke op igen og igen. Gang på gang bryder vi rammerne og går over systemets forstand. Vi bliver ved med at gøre de uforståelige og selvindlysende ting. Det uventede og uforudsigelige. Vi vil have alting.

Vi tog et stort skridt og viste, hvor vigtig denne sociale og kulturelle kamp er. En kamp hvor så mange vil sætte så meget på spil for at råbe omverdenen op. Men kampen for fristeder, hvor vi kan vise vores modstand mod normaliseringen, der kun ønsker effektive, dresserede og føjelige mennesker, skal også kæmpes i skolen, på arbejdspladsen og på bistandskontoret.

Den energi, vi viste i weekenden, er livsnerven i et samfund, der rummer mere end cafe latte, kernefamilien og kapitalpension. Det handler om meget mere end et hus. Det handler om vores liv og fremtiden, om hvordan samfundet skal udvikle sig.

Vi har rettet verdens øjne på en kamp, der kæmpes overalt. Vi har skabt historie, og historien glemmes ikke på en dag. Selvom det er mandag i dag, så fortsætter kampen. Skub ikke hverdagen fra dig, som om den er uforanderlig. Brug den. Fortæl dine medstuderende og kollegaer om vores kamp. Husk, at vi er mange.

Nu skal vi stå sammen og passe på hinanden. Vi skal lægge store planer. Og det bliver oven i købet sjovt. Er du klar? Det her er større end Jagtvej 69.

lørdag den 3. marts 2007

KAMPEN FORTSÆTTER

Pressemeddelelse.

Ritt Bjerregaard, Ruth Evensen og det danske politi har sat omkring 500 børn og unge i fængsel, som ikke vil acceptere at leve i et samfund, hvor der ikke er plads til modkultur, brugerstyring og kreativ mangfoldighed.

De mange historier, som aldrig når medierne, om folk, der får bank i politiets varetægt, grundlovsforhør, der er helt til grin, fejlanholdelser, psykisk syge og tilskadekomne, der spærres inde og nægtes lægebehandling og medicin i detentionen og tåregas og anholdelser i private hjem er benzin på bålet.

"Københavns gader vrimler med unge mennesker, der kæmper for retten til et brugerstyret ungdomshus og i det hele taget for en verden, der er til at holde ud at leve i; og med pansere, som forsvarer et system og en afgørelse, som er fuldstændigt absurd og hvis regler de selv bryder gang på gang. Og ude i Hellerup sidder der en tosse og synes, at det hele er "lidt spændende," og at "det kilder lidt i maven." Der er vist ikke længere nogen tvivl om, at Ruth Evensen har handlet uforsvarligt, når hun har sendt så mange tusinde mennesker på gaden i kamp for hendes - og kun for hendes - private ejendomsret, mens hun selv sidder på behørig afstand og griner," udtaler Anikka Viby, talsperson for Initiativet for Flere Ungdomshuse.

Der er noget fuldstændigt usammenhængende i Ritt Bjerregaards argumentation, når hun siger, at hun hellere vil bruge kommunens penge på noget andet end at give os et ungdomshus. Kommunen har nu brugt flere penge på at bekæmpe os end det ville have kostet at indfri alle de krav, vi har stillet dem i de sidste halve år, inklusiv Dortheavej, Brandstationen, Grøndalsvænge Allé, Stevnsgade og Jagtvej 69.

Der er noget fuldstændigt usammenhængende i Ritts løfter om kulturel mangfoldighed og modkultur og så det faktum at hundredevis af børn og unge spærres inde, fordi de gerne vil være med til at skabe en krativ, konstruktiv ungdomskultur selv.

"Den bevægelse, som vi ser os selv som en del af, er enormt bred og stor, og den kan aldrig dø. For det er ikke bare en politisk bevægelse men en grundlæggende frihedstrang, som man ikke kan slå ihjel med tæv, indespærring eller bøder." Siger Tommy Hansen, talsperson for Initiativet.

Ritt Bjerregård, det er aldrig for sent at finde en løsning.

Kampen fortsætter!

Initiativet for Flere Ungdomshuse

Til pressen: I kan ringe til os på telefon: 50227464, vi giver ingen TV-interviews og I får ingen billeder, så ved i det på forhånd.

BREVSTORM MOD RITT

(Initiativet har modtaget dette forslag til en aktion via mail)

Det er nu kampen skal kæmpes for ungdomshuset og det er nu alle former for aktivisme skal udføres. Kampen for ungdomshuset er ikke blot for folk der kæmper i gaderne, men også for dem der tror på en mere fredelig kamp for en politisk løsning. Så det er nu vi skal gribe pennen og lave brevstorm mod Ritt Bjerregaard hvor vi giver udtryk for vores holdninger. Det er nu det skal blive klart for hende, at vi alle støtter ungdomshusets eksistens og at vi vil have en politisk løsning. Dette er simpelthen ikke en sag for politiet. Derfor vil vi opfordre jer alle til at sende et brev, eller flere, til:


Overborgmester
Ritt Bjerregaard
Rådhuset
1599 Kbh V

Eller send en email:
ritt@kk.dk

Husk: vær ikke stødende eller angribende medmindre I virkeligt gerne vil grave ungdomshusets grav. Giv udtryk for din holdning og vær med til at skubbe politikerne i den rigtige retning.

Kampen fortsætter. I alle former.

fredag den 2. marts 2007

VIGTIG INFORMATION

HUSK STOR BRED DEMO I DAG LØRDAG KL 15 FRA RØVHULSPLADSEN. Se mere info længere nede.

Gå på gaden igen i dag og vis din støtte til sagen på den måde, som du synes er passende.

Dette er naturligvis ingen opfordring til at gøre noget ulovligt, men hvis du alligevel gør det så tænk dig om, for der er kameraer overalt og væggene har ører.

1. Vær maskeret, hvis du kaster sten, bygger barrikader eller maler graffiti. Maskeret betyder også ingen patches, skjul dit hår osv. Og vær maskeret hele tiden, for ellers bliver du bare fotograferet før eller senere uden maskering.

Og hvis du har lavet noget ulovligt, så skil dig af med det tøj, du havde på, mens du gjorde det. Specielt tøj, som er letgenkendeligt, fx med patches eller malingpletter eller lignende. Det samme gælder sko, handsker osv. Smid det i en tøjcontainer langt væk eller smid det i et af de mange, flotte bål rundt omkring på gaderne. Politiet komemr til at køre retssager på de her ting i lang tid fremover og vil søge efter bevismaterialer alle steder, også på dine forældres loft.

2. Hav handsker på hele tiden, så du ikke efterlader fingeraftryk på fx sten.

3. Gør alt for at undgå anholdelse, de prøver at sigte folk for ting, der kan spærre dem inde. Og holder dem længe i detentionen.

4. Hvis du bliver anholdt eller afhørt, så husk, at du ALDRIG MÅ UDTALE DIG. Du må heller ikke sige, at du IKKE har gjort noget eller at du bare var til stede. Alt er ulovligt lige nu. Du skal kun sige 'jeg ønsker ikke at udtale mig.'

5. Og lad være med at udtale dig til pressen, for de er ikke nogens venner, og du får højst sandsynligt problemer af det, ligesom du risikerer at bringe os allesammen i problemer.

6. Du kan læse om, hvordan man håndterer tåregas og meget mere på aktivist.nu

7. Du kan og bør læse dine rettigheder på blackcross.dk

Det kan være svært at huske, når man er derude og det hele brænder og adrenalinen pumper, men det er fucking vigtigt. Lad være med at lave et festmåltid til pansernes retssager mod os. Tænk dig om og fortæl disse råd videre til alle dem, du ser, der tydeligvis ikke kender dem, uanset om det er nogen du kender eller ej. I dag er vi alle sammen venner og systemet er - som altid - vores fjende.


GOD KAMP!

Ta' hjem

torsdag den 1. marts 2007

INITIATIVET STØTTER UNGDOMSHUSET

Pressemeddelelse.

Politiet er gået ind i en sag, som i bund og grund er politisk. Ritt Bjerregaard og de andre inde på Rådhuset har ikke været interesserede nok i at finde en løsning på sagen om Jagtvej 69. Ruth Evensen har ønsket en krig mod alt, hvad vi holder af.

Og imorges begyndte politiet så en rydning.

Vi tilgiver det aldrig.

"Det er jo fuldstændigt absurd at rydde et velfungerende kulturhus, når der i virkeligheden er brug for flere brugerstryede kultur- og ungdomshuse. Jeg kan ikke finde dækkende ord for min frustration og vrede," udtaler Mads clausen, talsperson for Initiativet for Flere Ungdomshuse.

Vi opfordrer alle til at udtrykke deres følelser for Ungdomshuset, og den behandling det har fået, på den måde, som de finder passende. Enhver støtteerklæring har værdi. Initiativet for Flere Ungdomshuse bakker et hundrede procent op om kampen. Vi ser det som en naturlig del af kampen for flere huse, at vi støtter de eksisterende.

Husk at komme til demonstration i aften klokken 17 fra Blågårds Plads, og så er der fakkeloptog fra Røvhulspladsen til Folkets Park kl 22 i aften.

Kampen Fortsætter!


Initiativet for Flere Ungdomshuse

tirsdag den 27. februar 2007

DET ER NOGET SKIDT, RITT!


STOR DEMONSTRATION PÅ LØRDAG

BEVAR JAGTVEJ 69!
UNGDOMSHUS NU!

Lørdag den 3.3.
fra Christiania kl 14
fra Enghave Plads kl 14

vi mødes på Rådhuspladsen kl 15

og går samlet til ungeren, hvor der er suppe, kaffe og hygge og folkemusik klokken 18.

Kom og tag dine venner, familier, poser, kliker, kæledyr, bamser, legesager, dukker og legekammerater med!

VI SES PÅ GADEN! ALTID!


Ps. Demonstrationen er arrangeret af Ungdomshuset, se mere info og læs Ungdomshusets fire krav på ungeren.dk

fredag den 16. februar 2007

UNGDOMSHUS FOR EN KRONE NU!


Pressemeddelelse

Initiativet for Flere Ungdomshuse arrangerer søndag en festlig og fredelig demonstration til fordel for Ungdomshuset på Jagtvej 69.

”Københavns Kommune har nu en sidste chance for at rette op på den fejl, de lavede, da de i sin tid solgte Jagtvej 69. Og Ungdomshuset har strakt sig meget langt for at bidrage til at finde en løsning. Nu må Ritt og de andre inde på Rådhuset være fornuftige og tage imod den udstrakte hånd, som Ungdomshuset giver i kraft af sin villighed til overhovedet at forlade Jagtvej 69,” siger Anikka Viby, som både er bruger af Ungdomshuset og med i Initiativet for Flere Ungdomshuse.

Det er fuldstændigt forfejlet, at Københavns Kommune vil rydde det eksisterende ungdomshus, når der i virkeligheden er hårdt brug for flere fristeder. Ungdomshuset på Jagtvej er et særdeles velfungerende kulturhus for unge og et kæmpe aktiv for København og burde snarere belønnes end bekæmpes.

Det er ligeledes en stor misforståelse, hvis nogen tror, de kan slå vores kultur ihjel ved at smide os ud af et hus, tæve os eller smide os i fængsel. Vores kultur er ikke til salg og den kan ikke slås ihjel. Der er meget mere på spil end penge, magt og paragraffer. Det handler om at skabe en verden, som er værd at leve i!

Initiativet for Flere Ungdomshuse kæmper for flere brugerstyrede ungdomshuse i København, men det betyder på ingen måde, at vi ikke vil tage del i kampen for bevarelsen af Ungeren. En rydning af Ungdomshuset uden en erstatning, der lever op til de fire krav, som Ungdomshuset har stillet er fuldstændigt uacceptabelt og vil ikke blive tolereret. Vi vil blive ved med at aktionere, indtil behovet for brugerstyrede ungdomshuse er dækket.

”Ungerens krav er på ingen måde urimelige. Det er på tide, at politikerne begynder at lytte til deres vælgere. Bare se, hvor mange vi er her i dag! Initiativet står et hundrede procent bag Ungdomshuset i denne sag og de har vores fulde opbakning.” Siger Hanna Arnberg, talsperson for Initiativet for Flere Ungdomshuse.

Initiativet for Flere Ungdomshuse

foto: Hans Jørgensen - nathue.dk

onsdag den 14. februar 2007

VÅGN OP, RITT! SIDSTE CHANCE FOR AT LYTTE!


1 KRONE-demo!

Vi spiller politikerne op med en super svedig TRANSISTOR-LARME-FASTELAVNSDEMO!

Søndag d. 18.2. kl 15 fra Kultorvet til Folkets Park.

Kom i din flotte udklædning med din transisterradio over nakken, grydelåg og skeer, fløjter, skralder, trommer, mundharper og måske endda instrumenter, du faktisk kan spille på!

Lyt til lækker musik på vores elskede piratradiostation 101.8 FM - og spil med så vi kan spille politikerne op! Ritt skal forstå, at retten til at have et ungdomshus ikke skal komme an på købekraft. Stevnsgade Skole skal sælges for 1 krone!

Kærligst: Initiativet for flere Ungdomshuse.

PS. Demonstrationen er del af en kampagne for at gøre Ungdomshusets krav soleklare. Se resten af programmet for den fedeste aktioneuge på www.Ungeren.dk og mere baggrundsinfo på www.jagtvej69.dk.

Pressemeddelelse kommer senere her på siden.

tirsdag den 13. februar 2007

STØTTE FRA DEN JYSKE VESTKYST


(Initiativet har modtaget denne støtteerklæring fra den anden ende af landet!)

Hjernedød popmusik, ligegyldigt modetøj, profittænkning, diskrimination og fascistiske skønhedsidealer hænger folk ud af halsen over hele landet. Ikke kun i København findes der unge, som ønsker at finde steder, hvor man ikke bliver afvist, fordi man ser ud på en bestemt måde eller steder, hvor de spiller musik, som man gider høre og sælger drinks, man har råd til. Vi er også trætte af ikke at have andre steder at hænge ud, end udenfor byens indkøbscenter.

Hvis Københavns Kommune sørger for, at København bliver lige så søvnigt som Søndervig, hvor skal vi så drømme os hen, og hvor skal vi flytte hen, når vi flytter hjemmefra? Den kulturelle udrensning, som er i gang på landsplan, og som gør livet hårdt for alt og alle, der stikker ud, ender med at skræmme hele den kreative, selvstændigt tænkende, innovative del af den danske ungdom til udlandet for evigt, fordi der ikke er noget sted her, hvor vi kan være i fred for normaliseringsmaskinen.

Initiativet for Flere Ungdomshuse har vores fulde opbakning. København har brug for brugerstyrede ungdomshuse. Hvis ikke de skal ligge i København, er der næppe nogen steder i Danmark, de kan ligge. Og et helt land uden bare et enkelt brugerstyret ungdomshus er en uhyggeligt skræmmende tanke.

Kampen fortsætter!

Søndervig BZ’erne

mandag den 5. februar 2007

TO DAGES MODSTANDFESTIVAL


Duk op bevæbnet med opfindsomhed og vær med til de sygeste workshops i to dage!

I løbet af de her dage vil der bla være workshops i, hvordan du laver trefødder, du kan kravle op i og blokere med, hvordan du laver grafitti-stencils, hvordan du kan sy pinke pantere, hvordan du kan lave lækker larm og rappe, hvordan du kan blokere en gade og generelt være en generende møgunge midt i politiets show-off. Vi skal sammen prøve dem af og måske finde på nye ulydige aktioner.

En perfekt lejlighed til at komme med ind i kampen for flere ungdomshuse. Selvfølgelig skal du være med!

Vi håber også, at de her dage vil sætte gang i nye netværk, og at vi vil kunne finde sammen med ligesindede med samme temperament og aktionslyst. Vi rykker bedst sammen og ofte giver aktionerne størst resultat, hvis de udføres i mindre grupper, hvor man har aftalt spillereglerne på forhånd.

Det er onsdag den 7. og torsdag den 8. februar fra kl 16 til vi ikke gider mere. Og det er på Det Frie Gymnasium.

NB! KUN FOR AKTIVISTER! INGEN PRESSE! Vi har ikke noget at skjule, men vi har ikke tid til at snakke med jer hele tiden. Respekter det venligst.

Se www.myspace.com/pinkblok for det præcise program.

Foto: Hans Jørgensen - nathue.dk

lørdag den 3. februar 2007

BZ'AT HUS RYDDET


Pressemeddelelse.

Igen har politiet taget en opgave på sig, som de ikke har fortjent og givet os en behandling, som vi på ingen måde har fortjent. Alt sammen fordi politikerne ikke tør lytte til den befolkning, de repræsenterer, og tage ansvar og finde en løsning på det problem, der hedder, at der er mange unge mennesker i København, der råber på flere brugerstyrede ungdomshuse, mens Kommunen råder over mange tomme bygninger, som den uden videre kunne stille til rådighed for de unge.

”Vi er ikke overraskede, men vi er stadig skuffede. Politiet burde se tingenes store perspektiv og melde klart ud overfor Rådhuset, at de ikke kan bruge flere ressourcer på at rydde huse og smide de samme unge ud igen og igen, indtil politikerne går ind i sagen. Det kan ikke være deres opgave at stå med lorten hver gang. Og det kan ikke være rigtigt, at så mange unge mennesker fortjener en så ublid og udemokratisk behandling.” Siger Anikka Viby, talsperson for Initiativet.

Vi har igen i dag vist, at vi er mange og at vi er villige til at ofre meget for at få flere steder at være. Vi har også vist, at kommunen råder over ejendomme, som kunne være udmærkede ungdomshuse.

”Initiativet for Flere ungdomshuse bliver ved med at aktionere, indtil der er brugerstyrede ungdomshuse nok i København til at opfylde det behov, der er.” Slår Anikka Viby fast.

Initiativet for Flere Ungdomshuse

Foto: Hans Jørgensen - nathue.dk

ENDNU ET UNGDOMSHUS BZ'AT


Pressemeddelelse.

Vi har nu BZ'at endnu et ungdomshus i København. Nu drejer det sig om Grøndalsvænge Alle 13 i Nordvest. Vi har tænkt os at blive her og gøre huset flot og rart at være i, så vi kan bruge det som ungdomshus.

"Dette er ikke et alternativ til Jagtvej 69. Dette er ikke en enaftensforestilling. Dette er vores nye ungdomshus nummer to og vi er kommet for at blive. Vi forlader ikke huset frivilligt, men vi vil heller ikke forsvare det med vold." Siger Anna Sørensen, talsperson for Initiativet for Flere Ungdomshuse.

"Vi opfordrer politiet til ikke at gå ind i sagen, før politikerne på Rådhuset gør det. Det er i sidste ende ikke dem, vi vil i kontakt med, og vi synes ærligt talt ikke det er fair overfor hverken dem eller os, at det altid er dem, der ender med at stå med lorten, i en sag, som er politisk. Politikerne må kunne leve op til det ansvar, de har, og finde en løsning på problemet. Nu har vi i hvert fald hjulpet dem på vej med et konkret forslag," supplerer Anikka Viby.

I kan kontakte vores pressetelefon på 50227464.

Igen gør vi udtrykkeligt opmærksom på, at vi IKKE repræsenterer Ungdomshuset på Jagtvej 69. Vi taler altså ikke på deres vegne og svarer ikke på spørgsmål omkring Jagtvej 69.

Ungdomshuset på Jagtvej 69 har Initiativets fulde opbakning.

Nedenfor er anført nogle generelle argumenter for, hvorfor vi gør, som vi gør og for, hvad det er, vi overhovedet vil. (se ti punkter)

Foto: Hans Jørgensen - nathue.dk

mandag den 29. januar 2007

10 ARGUMENTER FOR HVORFOR VI SKAL HAVE FLERE UNGDOMSHUSE


1. MERE PLADS!
Kontrollen med borgerne bliver øget konstant. Overalt og på alle niveauer bliver der rettet ind og normaliseret, og mulighederne for fri udfoldelse, gratis samvær og kreativitet er ringere, end de har været meget, meget længe. Samtidig bliver ordensmagtens muligheder for at gribe ind og tyrannisere hele tiden udvidet i form af flere tomme paragraffer med større strafferammer og flere ikke-dødelige våben, såsom peberspray og vandkanoner. København har brug for mere plads på mange måder, ikke mindst mentalt. Der skal være mere plads til fri leg og tænkning, hvor man ikke ender med at gå til i manglende bevillinger, klager, formularer, ubegrundede ransagninger og politisk forfølgelse, fordi ens projekt ikke understøtter det etablerede samfund. Vi har brug for mere plads, mere frihed og flere selvstyrende ungdomshuse, hvor vi kan udfolde os.

2. ET ENKELT UNGDOMSHUS ER IKKE NOK!
Spørgsmålet er ikke, hvorvidt Ungdomshuset på Jagtvej 69 skal ryddes eller ej. Selvfølgelig skal det ikke det. Spørgsmålet er, hvor alle de nye ungdomshuse skal ligge. Det sker gang på gang, at Ungdomshuset bliver nødt til at lukke dørene til festerne, fordi der ikke er plads nok til folk indenfor. Det er ikke mangel på vilje, men rent praktisk er der dårligt plads til de utallige retninger, som kreativiteten stritter i, eftersom huset har så utroligt mange brugere. Ungdomshuset har arrangementer af enhver art og størrelse på programmet hver evig eneste dag. Men selv i Ungdomshuset kan det være svært at have en punkkoncert kørende i det ene rum, samtidig med at nogle vil gøgle i det andet, mens andre indspiller en ambient plade i det tredje. Københavns unge har brug for mange flere selvstyrende ungdomshuse. Politikerne har misforstået noget, når de tror, deres opgave er at lukke fristeder ned, mens der i virkeligheden er behov for mange flere fristeder.

3. VORES UNGDOMSKULTUR – IKKE KOMMUNENS!
Selvfølgelig skal kommunen ikke fratage os de kulturelle tilbud, som vi selv skaber for hinanden, bare fordi deres tilbud er utilfredsstillende og vores er af en kvalitet og ægthed, som hverken de eller den kommercielle kulturscene nogensinde ville kunne skabe, selv hvis de ville. Københavns Kommunes fritidstilbud har alle det tilfælles, at de tilbydes, organiseres, kontrolleres og kan afbrydes oppefra uden hensyn til de unges interesser. Det må være indlysende, at unge mennesker bedst selv ved, hvad de har lyst til, og hvad der er godt for dem. Unge mennesker er i stand til at tage del i demokratiske, organisatoriske fællesskaber, der gør en forskel både for dem selv og for andre, uden voksne pædagogers indblanding. Derfor må det foretrækkes, at de unge selv sørger for ungdomskulturen i det omfang, det er muligt, samt at man opmuntrer dem til at tage del i deres eget liv og i samfundet og i hvert fald under ingen omstændigheder aktivt bekæmper og spænder ben for konstruktive, kulturelle, og selvorganiserede ungdomshuse som det på Jagtvej 69 og det nye hus, vi har taget i dag. Ligesom de mange mennesker, der møder op til Piratfesterne burde være et klart tegn på, at de etablerede tilbud langt fra er tilstrækkelige. Københavns Kommune burde anerkende denne initiativrigdom og aktive ressource og gå ind i en direkte støtte af sagen frem for at bekæmpe den. Vi er mange mennesker, og det er også vores by. Og det er politikernes opgave at repræsentere os. Det synes vi ikke, de gør særligt godt.

4. VI ER TRÆTTE AF DERES BOLDKLUBBER!
Vi unge er trætte af kommunale boldklubber, ungdomsklubber fulde af regler og forbud og kommercielle diskoteker, der stinker langt væk af profit og diskrimination. Vi vil have ægthed, ærlighed og et liv, som vi selv har indflydelse på. Vi er trætte af sociale tilbud, der lukker, når festen er allerbedst, fordi der ikke er nogen, der gider arbejde gratis i en klub, der har en chef. Vi bestemmer selv, hvornår vores fester slutter og starter, hvor de skal foregå, og hvad der skal ske. Vi behøver ikke tænke på deltagergebyrer og profit, for det betyder ikke noget for os, om vi tjener penge eller ej. Vores kultur handler om noget andet end penge, magt og kontrol. Vi vil have steder, der ikke bygger på mistillid, overvågning og kontrol, men på tillid, ærlighed og åbenhed.

5. BRUGERSTYRING OG SELVBESTEMMELSE!
Ungdomshuset er et af utallige eksempler på, at mange mennesker godt kan tage beslutninger i fællesskab. Når vi skal beslutte ting, sætter vi os sammen og taler, til vi er enige. Og vi er grundlæggende enige om, at vi ikke vil lade nogen bestemme over os og vores måde at træffe beslutninger på. Hvorfor skal pædagogerne i de kommunale ungdomsklubber bestemme, hvordan klubbens vægge skal udsmykkes, eller at festen slutter kl. 23? Det er jo i sidste ende ikke deres klub, men de unges. Vi vil have ungdomshuse uden pædagoger, hvor vi selv kan bestemme.

6. KULTUR ER ET FÆLLES ANSVAR IKKE EN VARE!
Hvorfor bruger staten ufattelige summer på at støtte et operahus, som henvender sig til et mindretal, mens de bruger ligeså ufattelige summer på at bekæmpe et ungdomshus, som muligvis også henvender sig til et kulturelt mindretal, men som i det mindste er økonomisk selvforsynende? Kulturen er et fælles ansvar, også de dele af kulturen, som ikke klarer sig så godt rent lukrativt, fordi de har et snævert publikum. Det gælder også for en undergrundsmusikkultur, som for politikerne på Rådhuset måske er både ulækker og voldsomt larmende, men ikke desto mindre er selve livsnerven og det, der overhovedet gør livet værd at leve for andre. Løfter om kulturel mangfoldighed, kulturstøtte og beskyttelse af kulturarv og subkulturer må ikke få lov til kun at omhandle visse æstetiske retninger, mens andre former for ungdomskulturer bliver bekæmpet med nedskæringer, manglende bevillinger eller tåregas. Kultur er meget mere end noget, der er hundrede år gammelt eller hænger på en hvid væg på et museum. Kultur er også nogle gange flygtigt, skræmmende, kaotisk, barnligt og vanvittigt svært at forholde sig til. Vi har ikke købt vores kultur, og den er heller ikke til salg.

7. UBEGRÆNSET AFLØB FOR KREATIV ENERGI!
Vi vil have atelierer med ubegrænset maling, mulighed for udluftning, når vi spraymaler, god belysning og frie åbningstider. Vi vil have øvelokaler, hvor vi kan spille lige præcis den musik, vi har lyst til og så højt vi vil på alle tider af døgnet. Vi vil have cykelværksteder med svejseapparater, vinkelslibere og alt muligt andet værktøj til fri afbenyttelse. Og vi vil have politiet til at stille alle de efterladte cykelvrag til rådighed, som de stjæler rundt omkring på gaderne, så vi kan sætte dem i stand og give dem nyt liv i stedet for at landets ordensmagt tjener penge på at sælge dem på aktioner. Vi vil have fotoværksteder med mørkekamre og muligheder for digital fotobehandling og print. Vi vil have syværksteder med stoftryk. Vi vil have små biografsale rundt omkring i København, hvor man kan se film gratis hver søndag, når man er træt og vil slappe af. Vi vil have flere lovlige graffitimure, når nu vi ikke bare kan male over hele byen. Vi vil have en kopimaskine og et trykkeri med ubegrænset papir og sværte. Vi vil have masser af spillesteder, som ikke behøver tænke lukrativt, men som har mulighed for at booke bands, som ellers ikke kan få lov at spille. Vi skal nok selv sørge for en fornuftig, demokratisk og velfungerende organisering af det hele. Vi behøver ikke en eneste pædagog eller sagsbehandler. Til gengæld synes vi, det er rimeligt, at Københavns Kommune betaler for det.

8. MAN KAN IKKE EJE ET HUS, MAN IKKE BRUGER!
Vi mener, at hvis et hus ikke bliver brugt, og der ikke er nogen planer om at tage det i brug, er der ingen, der ejer det. Vi mener også, at hvis man ejer en eftertragtet ejendom, så har man en moralsk pligt til at bruge den eller stille den til rådighed til nogen, som vil kunne få glæde af den. Man kan ikke bare eje noget, som der er mange, der gerne vil bruge, hvis man ikke selv har tænkt sig at bruge det til noget. Tusinder og atter tusinder af unge i København må presse hele deres liv ind på 8-12 m2 værelser i usunde betonkollegier, mens kommunen og folk, der har kæmpe kapital tillader sig at frådse med pladsen eller lade bygninger stå tomme. København vrimler stadig med tomme bygninger, fordi nogen mener, det er mere fornuftigt at skabe ejendomme, som ikke kan bruges til noget af den ene eller anden grund eller som kun må bruges til erhverv. Samtidig er der mange, der mangler øvelokaler, cykelværksteder, atelierer, info-shops, folkekøkkener, fotoværksteder, undergrundsbiografer, billige spillesteder, små teatre, underlige kældre, billig beboelsesejendom, små, støvede lejligheder og alt det andet, der gør en storby værd at bo i. Men nogen synes, det er mere fornuftigt at sanere og byforny i et væk, indtil hele byen er blevet til et stort, tomt kommunehospital. Vi vil hellere have ungdomshuse i nogle af de tomme huse, der bare står, og så slipper I også for at have os hængende i gaderne, når der ikke er plads til flere folk i Ungeren.

9. VI ER TRÆTTE AF AT BLIVE SET SOM DANKORT!
Vi har lyst til at gå ud og spise rigtigt tit og rigtigt billigt, måske endda gratis. Vi vil gerne spise sammen med mange mennesker og gerne et sted, hvor man kan møde nye venner i en hyggelig og tryg atmosfære. Vi vil gerne kunne gå i byen og få en lille fjer på uden at skulle leve af jord ugen efter af pengemangel. Vi vil gerne kunne se koncerter hver uge og måske købe en plade eller to og en T-shirt med hjem. Vi vil gerne kunne gå på café en hel dag og kun drikke vores egen medbragte kaffe uden at blive smidt ud. Umuligt? Slet ikke! Det har ladet sig gøre i 24 år i Ungdomshuset. Det lader sig også gøre mange andre steder, fordi der er folk, der gider arbejde gratis, så længe de ikke har en chef, de skal lave merværdi til, og så længe de selv får lov at sætte betingelserne og tage initiativerne. Vi vil og kan skabe fristeder, hvor det ikke er pengene, der afgør din værdi, men behageligheden af dit selskab, graden af dit engagement eller størrelsen af dit behov for opmærksomhed og omsorg.

10. AKTIV BEKÆMPELSE AF DISKRIMINERENDE STRUKTURER!
Frem for alt vil vi gerne skabe en bedre verden - en verden, der er fri for diskrimination, hvor alle føler sig godt tilpas og ikke er bange. Indtil vi har gjort det, føler vi os berettigede til i det mindste at forsøge at skabe en række frirum i en verden fuld af frygt, vrede og diskrimination. Vi mangler flere steder, der aktivt og eksplicit siger fra overfor og bekæmper racisme, sexisme, heterosexisme, homofobi og vold. Vi er flove over at se vores farvede venner hænge rundt omkring på gaderne, fordi de ikke må komme ind på diskoteker og spillesteder. Vi er kede af at høre, hvordan vores homoseksuelle venner skjuler deres kærlighed, når de går i byen, fordi de risikerer at blive smidt ud eller overfaldet. Vi er vrede over igen og igen at høre, hvordan kvinder er blevet behandlet ydmygende, udelukkende fordi de er kvinder, alt lige fra en latterlig bemærkning til vold og voldtægt. Den såkaldte retsstat gør meget lidt ved de problemer, men vi finder os ikke i det! Så vi kræver befriede områder, hvor vi kan mødes og være sammen uden umenneskelige, undertrykkende strukturer.

Initiativet for Flere Ungdomshuse

lørdag den 27. januar 2007

Video for Flere Ungdomshuse


En ukendt aktivist har lavet en video, som du helt sikkert godt kan lide!

http://www.youtube.com/watch?v=mSH-fkH7ezY

foto: Hans Jørgensen - nathue.dk

FLERE FLEXIBLE UNGDOMSHUSE


Initiativet for Flere Ungdomshuse har i dag været rundt i København og sætte huse op under sloganet "Flere Flexible Ungdomshuse".

Husene er placeret på Peter Bangs Vej 147 KB Hallen, Smallegade 1 Frederiksberg Rådhus, Axeltorv 9 Palads, HC Andersens Boulevard, Ekvipagemestervej 10 Operaen, Kongens Nytorv 9 Det Kongelige Teater, Nyhavn, Amalienborg Slotsplads, Rådhuspladsen, Købmagergade 52A Rundetårn, Kultorvet, Nørreport og mange andre steder.

I dagens Danmark snakkes der på overalt om fleksibilitet,
men alligevel er regeringen og flertallet i folketinget i gang med at normalisere og ensrette det, der er allermest fleksibelt: vores fristeder!

Et brugerstyret ungdomshus er et sted, hvor man for alvor kan
udnytte sine kreative evner, da der ikke findes andre begrænsninger
end dem, man selv stiller. Det er netop her, vi opnår fleksibilitet,
fordi der der er plads til alle mennesker og alle idéer!

Derfor aktionerer vi for steder, hvor vi har mulighed for at holde fastelavn og børnefødselsdag, arrangere koncerter, biografer, folkekøkken og meget mere. Steder hvor det er os brugere, der bestemmer, hvad vi vil lave!

Fristeder alle steder!

VENSKABSDEMONSTRATION FOR FLERE FRISTEDER


Torsdag gik Initiativet for Flere Ungdomshuse og Pink Panther Party på gaden i en pink blok. Vi demonstrerede for flere ungdomshuse overalt og viste samtidig vores venskab med Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Ungdomshuset på Jagtvej har en uvurderlig betydning for Københavns unge og kulturlivet. Men København har brug for meget mere end bare et enkelt fristed. København har brug for mange, mange flere fristeder. Det er helt forkert at bekymre sig om, hvordan man kan rydde et fristed af vejen, når behovet i virkeligheden er at få endnu flere fristeder!

Politiet siger, der var omkring 900 demonstranter på denne råkolde torsdag eftermiddag. Og ikke bare blokken var pink. Himlen var det også, da vi gik langs søerne! Der var kun nogle få, der ikke havde forstået det der med en ikke-voldelig, pink blok. De var mødt op med lommerne fulde af slagvåben og skydere og klædt helt i blåt.

Vi tager det pink palads en anden dag, når det er lidt varmere.

Vi ses på gaden og i fristederne!

mandag den 15. januar 2007

Kampen fortsætter!

Det kan godt ske, at det var forudsigeligt, men det gør det ikke
mindre sørgeligt. Politikerne nægtede endnu engang at tage deres
ansvar på sig, og overlod det beskidte arbejde til politiet.

Kl 9 gik politiet ind i det besatte hus på Dortheavej 63 og anholdte
samtlige 94 unge, som opholdt sig i huset. De unge havde fra starten
meldt ud at man ikke ville forsvare sig med vold, og det overholdt
alle.

"Det er sørgeligt, at politiet endnu engang får det sidste ord i sagen
om Dortheavej 63, men det ændrer ikke på at denne weekend har været en
kæmpe sejr. Det kan godt ske, at de kan rydde Dortheavej, men der er
stadig masser af tomme huse, og på den måde er det sidste ord langt
fra sagt endnu." udtaler Mads Clausen

Vi gjorde noget som ingen troede var muligt. Vi viste, at vi kunne
vende dagsordenen på hovedet. Flere hundrede unge har fået nogle
rigtige gode oplevelser. Der er blevet knyttet mange nye venskaber og
ikke mindst har vi fået en masse erfaringer.

Weekenden har vist, at der er bred opbakning i lokal befolkningen til
kravet om flere ungdomshuse. Vi er meget rørte over, at vi blev så
godt modtaget af både beboerne og kulturhuset i området.

Kampen fortsætter!

Initiativet for flere ungdomshuse
Telefon 50 22 74 64
www.myspace.com/flereungdomshuse

søndag den 14. januar 2007

Begyndende dialog om det besatte hus på Dortheavej.

Her til aften af aktivisterne i det besatte hus på Dortheavej holdt
møde med lokalrådsformanden Alex Heick på Kulturhuset Bispebjerg, hvor
også den daglige leder deltog.

Lokalrådsformanden støtter ideen om et ungdomshus på Dortheavej 63,
hvis det kan løses at lovliggøre huset. Han har på eget initiativ
taget kontakt til Københavns Politi om bedt dem om at vente med en
rydning, så den politiske proces kan fortsætte. Derudover har han
kontaktet Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard for at høre hvordan
Kommunen kan spille en rolle.

"Vi ser, det som et vigtigt første skridt i retning af en løsning
vedr. det besatte hus på Dortheavej. Kulturhuset er vores nærmeste
nabo, og samarbejdet virker lovende" udtaler Anna Sørensen fra
Initiativet.

Initiativet for flere ungdomshuse vil nu tage direkte kontakt til
overborgmesteren i håbet om at kunne fortsætte dialogen.

NB: Vi repræsenterer ikke Ungdomshuset på Jagtvej 69, men det har
vores fulde opbakning. Vi er en selvstændig gruppe udenfor Jagtvej 69,
der arbejder for flere ungdomshuse.

Pressegruppen for initiativet for flere ungdomshuse kan kontaktes på 50 22 74 64

lørdag den 13. januar 2007

10 point agenda in English

10 point agenda for the initiative:

1. More space!
The control with people in DK is constantly increasing. Everywhere and at all levels people are being disciplined and normalised - and the possibilities for unhindered activities, free gettogether and creativity are far worse now than they have been for a long, long time. At the same time the police is gettting better options for control and punishment through empty paragraphs with wider frames of punishment and more non-deadly weapons, such as pepperspray and watercanons. Copenhagen needs more space in a lot of ways - not least mentally. We need more space for unhindered play and thinking, where we are not stoppped by lack of money, by complaints, red tape, unfounded searching by police and political persecution, because our project isn't supported by the establishment. We need more space, more freedom and more selfmanaged Youth Houses to expand our activities.

2. One Youth House isn't enough!
It's not a question if the Youth House Jagtvej 69 should be evicted. Of course it shouldn't! It's rather a question of where to place all the new Youth Houses. Very often the Youth House unwillingly has to close it's doors when there's a party because of lack of space. In practise there isn't space for all the many different kinds of creativity in a house with so many users. The Youth House has arrangements of every kind and size every single day. But it's difficult to have a punkconcert in one room, circus in another, while others are recording an ambient cd in a third room. The Youth of Copenhagen simply need more selfmanaged Youth Houses!

3. It's our Youth Culture - not that of the municipal authorities!
Of course the municipality shouldn't take away our culturel activities, that we make ourselves for each other. Simply because their offers don't satisfy us and our activities have a quality and genuineness, which the commercial scene can't match, even if they wanted to. The activities offered by the municipality of Copenhagen all have in common that they are organised, controlled and stopped from above without concideration of what the Youth wants. It must be obvious that young people know best what they want and what's good for them! Young people are capable of taking part in democratic, organising communities that make a difference for themselves and others without interference from grownup social workers. That's why it's preferable that the Youth take care of their own culture as much as possible, that they are encouraged to do so and that under no circumstances constructive, cultural and selfmanaged Youth Houses like Jagtvej 69 and Dortheavej 63 should be actively fought against. The many people coming to the Pirate parties in Copenhagen is a loud and clear signal that the established offered activities are far from sufficient. The Copenhagen municipality ought to acknowledge this wealth of initiative and active ressources and directly support us instead of fight against us as they do now. We are many people and it's our town too! The politicians should represent us - we don't think they do it very well!

4. We are fed up with their ballclubs!
We are fed up with the town's ballclubs and youthclubs filled with rules and regulations and fed up with commercial discotheques, stinking with profitgreed and discrimination. We want genuineness, honesty and a life we have influence on. We are tired of social events closing when the party is at it's peak, because nobody wants to work for free in a club with a boss. We decide when to close and start our parties, where they take place and what's going to happen. We don't have to consider tickets and profit, because we don't care if we make money or not. Our culture is not about money, power and control.

5. Management by users, selfmanagement!
The Youth House is one of numerous examples of how a lot of people can decide things togetther. When we want to take decisions, we sit together and talk until we agree. And we are basically in agreement about that we won't let anyone decide over us and our way of reaching decisions. Why should social workers in the municipal youthclubs decide if there is to be graffiti on the walls of the club or if the party is to finish at 23 o'clock? It isn't their club, it the youth's club. We want Youth Houses without social workers, where we make our own decisions.

6. Culture is a common responsibility - not a commodity!
Why does the state use unbelievable sums to support an Operahouse, that is only for a minority, while they use equally unbelievable sums to repress a Youth House, which is possibly also for a minority. But at least is economically selfsupporting? Culture is a common responsibility - that also goes for the parts of the culture, that doesn't earn so much money. That's true also for an Underground music culture, that the politicians might find untastefull and full of noise, but never the less is the nerve and meaning of life for other people. Promises of culturel diversity, culturel support and protection of culturel heritage and subcultures isn't only about a few kinds of taste, while other tastes like the youthculture is represses with reductions and lack of funds or with teargass. Culture is much more than something a hundred years old or hanging on a white wall in a museum. Culture sometimes is fleeting, scaring, chaotic, childish and very difficult to relate to. We don't buy our culture - and it isn't for sale!

7. Unlimited release of creative energy!
We want studios with lots of paint, ventilation when we spraypaint, good light and open all day. We want rehearsingrooms, where we can play precisely the music we want to and as loud as we want to any time of the day. We want bicycleworkrooms with welders, metalcutters and all kinds of tools for everyone to use. And we want the police to give us all the bicyclewrecks, they steal on the streets, so we can repair them and give them new life - instead of the police selling them in auctions. We want photoworkshops with darkrooms and digital photoprocessing and printing. We want sewingworkshops with textile printing fascilities. We want small cinemas in Copenhagen, where you can watch films for free, when you are tired and want to relax. We want more legal graffitiwalls, since we can't paint all over town. We want a copymachine and a printing fascility with unlimitted paper and inks. We want lots of musicplaces that don't have to be limited by money but are able to book bands htat can't play anywhere else. We will provide a sensible, democratic and wellfunctioning organization of all of this. We don't need one single social worker. In return the Copenhagen municipality pays the working expenses.

8. You can't own a house you don't use!
We think that if a house isn't used and nobody plan to use it - then nobody owns it. There are still a lot of empty buildings in Copenhagen, because somebody thinks for what ever reason that this is sensible - or buildings which can only be used for an industry. At the same time many need rehearsingrooms, bicycleworkshops, studios, info-shops, people's restaurants, photoworkshops, underground cinemas, cheap musicplaces, small theatres, strange basements, cheap appartments and all the rest making it worthwhile living in a big city. But some people think there's more sense in condemnation and reconstruction again and agin, untill the city is one big empty shell. We want to have Youth Houses in some of the empty houses just standing there - and the rest of you won't see us hanging in the streets when the Youth house is filled up.

9. We are tired of being seen as a creditcard!
We want to go out to eat a lot of times and really inexpensive too, maybe free. We want to eat with a lot of other people and prefrably in a place, where you can meet new friends in a nice atmosphere. We want to go out and get a little drunk without having to eat dirt the rest of the week because of no money. We like to go to concerts every week, maybe buy a cd or two and a T-shirt. We like to go to a café all day and only drink our own homemade coffee without being thrown out. Impossible? Not at all! We have done that for 24 years in the Youth House. It's possible in a lot of other places, because some people like to work without pay, as long as they don't have a boss they have to make profit for - and as long as they make the rules and take the initiatives. We want to and are able to create refuges, where money don't make you valuable, but the pleasantness of being with you, the amount of your dedication or the size of your need to be seen or comforted.

10. Active fight against discriminating structures!
Foremost we want to create a better world - a world free of discrimination where everyone feels good and isn't afraid. Untill we have done that, we feel we have the right to at least try to create some refuges in a world filled with fear, anger and discrimination. We lack more places that actively oppose and fight against racism, sexism, heterosexism, homofobia and violence. We are sorry to hear that our homophile friends hide their love going to town, because of the risk of being thrown out or molested. We are angry when we hear again and again women being treated in humiliating ways just because they are women - from ridiculing remarks to rape. The socalled constitutional state does very little about these problems, but we won't tolerate it! So we demand liberated places, where we can meet and be together without inhuman, repressing structures of power.

Vi har nu BZ'at endnu et ungdomshus i København på Dortheavej 63

Pressemeddelelse, lørdag den 13.1.2007 kl.15


Kære Presse
Vi har nu BZ'at endnu et ungdomshus i København på Dortheavej 63. Vi
har tænkt os at blive og gøre huset flot og rart at være i, så vi kan
bruge det. Vi har ingen planer om at forsvare huset med vold. For at
gøre det nemmere og mere overskueligt for både jer og os har vi lavet
en liste med ti argumenter for, hvorfor vi gør, som vi gør i dag. De
er ment som en slags oplæg, så vi forhåbentlig kan få en samtale med
jer, der kan blive meningsfuld for alle. Vi indkalder til pressemøde
om et par timer cirka. Præcist tidspunkt og sted oplyses inden længe.
I kan kontakte vores pressegruppe på telefon: 50227464

NB: Vi repræsenterer ikke Ungdomshuset på Jagtvej 69, men det har
vores fulde opbakning. Vi er en selvstændig gruppe udenfor Jagtvej 69,
der arbejder for flere ungdomshuse.

Med venlig hilsen

Initiativet for flere ungdomshuse

www.myspace.com/flereungdomshuse

10 punktsprogram for initiativet

1. MERE PLADS!
Kontrollen med borgerne bliver øget konstant. Overalt og på alle
niveauer bliver der rettet ind og normaliseret, og mulighederne for
fri udfoldelse, gratis samvær og kreativitet er ringere, end de har
været meget, meget længe. Samtidig bliver ordensmagtens muligheder for
at gribe ind og tyrannisere hele tiden udvidet i form af flere tomme
paragraffer med større strafferammer og flere ikke-dødelige våben,
såsom peberspray og vandkanoner. København har brug for mere plads på
mange måder, ikke mindst mentalt. Der skal være mere plads til fri leg
og tænkning, hvor man ikke ender med at gå til i manglende
bevillinger, klager, formularer, ubegrundede ransagninger og politisk
forfølgelse, fordi ens projekt ikke understøtter det etablerede
samfund. Vi har brug for mere plads, mere frihed og flere selvstyrende
ungdomshuse, hvor vi kan udfolde os.

2. ET ENKELT UNGDOMSHUS ER IKKE NOK!
Spørgsmålet er ikke, hvorvidt Ungdomshuset på Jagtvej 69 skal ryddes
eller ej. Selvfølgelig skal det ikke det. Spørgsmålet er, hvor alle de
nye ungdomshuse skal ligge. Det sker gang på gang, at Ungdomshuset
bliver nødt til at lukke dørene til festerne, fordi der ikke er plads
nok til folk indenfor. Det er ikke mangel på vilje, men rent praktisk
er der dårligt plads til de utallige retninger, som kreativiteten
stritter i, eftersom huset har så utroligt mange brugere. Ungdomshuset
har arrangementer af enhver art og størrelse på programmet hver evig
eneste dag. Men selv i Ungdomshuset kan det være svært at have en
punkkoncert kørende i det ene rum, samtidig med at nogle vil gøgle i
det andet, mens andre indspiller en ambient plade i det tredje.
Københavns unge har brug for mange flere selvstyrende ungdomshuse.

3. VORES UNGDOMSKULTUR – IKKE KOMMUNENS!
Selvfølgelig skal kommunen ikke fratage os de kulturelle tilbud, som
vi selv skaber for hinanden, bare fordi deres tilbud er
utilfredsstillende og vores er af en kvalitet og ægthed, som hverken
de eller den kommercielle kulturscene nogensinde ville kunne skabe,
selv hvis de ville. Københavns Kommunes fritidstilbud har alle det
tilfælles, at de tilbydes, organiseres, kontrolleres og kan afbrydes
oppefra uden hensyn til de unges interesser. Det må være indlysende,
at unge mennesker bedst selv ved, hvad de har lyst til, og hvad der er
godt for dem. Unge mennesker er i stand til at tage del i
demokratiske, organisatoriske fællesskaber, der gør en forskel både
for dem selv og for andre, uden voksne pædagogers indblanding. Derfor
må det foretrækkes, at de unge selv sørger for ungdomskulturen i det
omfang, det er muligt, samt at man opmuntrer dem til at tage del i
deres eget liv og i samfundet og i hvert fald under ingen
omstændigheder aktivt bekæmper og spænde ben for konstruktive,
kulturelle, og selvorganiserede ungdomshuse som det på Jagtvej 69 og
det nye hus, vi har taget i dag. Ligesom de mange mennesker, der møder
op til Piratfesterne burde være et klart tegn på, at de etablerede
tilbud langt fra er tilstrækkelige. Københavns Kommune burde anerkende
denne initiativrigdom og aktive ressource og gå ind i en direkte
støtte af sagen frem for at bekæmpe den. Vi er mange mennesker, og det
er også vores by. Og det er politikernes opgave at repræsentere os.
Det synes vi ikke, de gør særligt godt.

4. VI ER TRÆTTE AF DERES BOLDKLUBBER!
Vi unge er trætte af kommunale boldklubber, ungdomsklubber fulde af
regler og forbud og kommercielle diskoteker, der stinker langt væk af
profit og diskrimination. Vi vil have ægthed, ærlighed og et liv, som
vi selv har indflydelse på. Vi er trætte af sociale tilbud, der
lukker, når festen er allerbedst, fordi der ikke er nogen, der gider
arbejde gratis i en klub, der har en chef. Vi bestemmer selv, hvornår
vores fester slutter og starter, hvor de skal foregå, og hvad der skal
ske. Vi behøver ikke tænke på deltagergebyrer og profit, for det
betyder ikke noget for os, om vi tjener penge eller ej. Vores kultur
handler om noget andet end penge, magt og kontrol.

5. BRUGERSTYRING OG SELVBESTEMMELSE!
Ungdomshuset er et af utallige eksempler på, at mange mennesker godt
kan tage beslutninger i fællesskab. Når vi skal beslutte ting, sætter
vi os sammen og taler, til vi er enige. Og vi er grundlæggende enige
om, at vi ikke vil lade nogen bestemme over os og vores måde at træffe
beslutninger på. Hvorfor skal pædagogerne i de kommunale
ungdomsklubber bestemme, om der skal males graffiti på klubbens vægge,
eller at festen slutter kl. 23? Det er jo i sidste ende ikke deres
klub, men de unges. Vi vil have ungdomshuse uden pædagoger, hvor vi
selv kan bestemme.

6. KULTUR ER ET FÆLLES ANSVAR IKKE EN VARE!
Hvorfor bruger staten ufattelige summer på at støtte et operahus, som
henvender sig til et mindretal, mens de bruger ligeså ufattelige
summer på at bekæmpe et ungdomshus, som muligvis også henvender sig
til et kulturelt mindretal, men som i det mindste er økonomisk
selvforsynende? Kulturen er et fælles ansvar, også de dele af
kulturen, som ikke klarer sig så godt rent lukrativt. Det gælder også
for en undergrundsmusikkultur, som for politikerne på Rådhuset måske
er både ulækker og voldsomt larmende, men ikke desto mindre er selve
livsnerven og det, der overhovedet gør livet værd at leve for andre.
Løfter om kulturel mangfoldighed, kulturstøtte og beskyttelse af
kulturarv og subkulturer må ikke få lov til kun at omhandle nogle
æstetiske retninger, mens visse andre former for ungdomskulturer
bliver bekæmpet med nedskæringer, manglende bevillinger eller tåregas.
Kultur er meget mere end noget, der er hundrede år gammelt eller
hænger på en hvid væg på et museum. Kultur er også nogle gange
flygtigt, skræmmende, kaotisk, barnligt og vanvittigt svært at
forholde sig til. Vi har ikke købt vores kultur, og den er heller ikke
til salg.

7. UBEGRÆNSET AFLØB FOR KREATIV ENERGI!
Vi vil have atelierer med ubegrænset maling, mulighed for udluftning,
når vi spraymaler, god belysning og frie åbningstider. Vi vil have
øvelokaler, hvor vi kan spille lige præcis den musik, vi har lyst til
og så højt vi vil på alle tider af døgnet. Vi vil have cykelværksteder
med svejseapparater, vinkelslibere og alt muligt andet værktøj til fri
afbenyttelse. Og vi vil have politiet til at stille alle de efterladte
cykelvrag til rådighed, som de stjæler rundt omkring på gaderne, så vi
kan sætte dem i stand og give dem nyt liv i stedet for at landets
ordensmagt tjener penge på at sælge dem på aktioner. Vi vil have
fotoværksteder med mørkekamre og muligheder for digital fotobehandling
og print. Vi vil have syværksteder med stoftryk. Vi vil have små
biografsale rundt omkring i København, hvor man kan se film gratis
hver søndag, når man er træt og vil slappe af. Vi vil have flere
lovlige graffitimure, når nu vi ikke bare kan male over hele byen. Vi
vil have en kopimaskine og et trykkeri med ubegrænset papir og sværte.
Vi vil have masser af spillesteder, som ikke behøver tænke lukrativt,
men som har mulighed for at booke bands, som ellers ikke kan få lov at
spille. Vi skal nok selv sørge for en fornuftig, demokratisk og
velfungerende organisering af det hele. Vi behøver ikke en eneste
pædagog eller sagsbehandler. Til gengæld betaler Københavns Kommune
for driften.

8. MAN KAN IKKE EJE ET HUS, MAN IKKE BRUGER!
Vi mener, at hvis et hus ikke bliver brugt, og der ikke er nogen
planer om at tage det i brug, er der ingen, der ejer det. København
vrimler stadig med tomme bygninger, fordi nogen mener, det er mere
fornuftigt at skabe ejendomme, som ikke kan bruges til noget af den
ene eller anden grund eller som kun må bruges til erhverv. Samtidig er
der mange, der mangler øvelokaler, cykelværksteder, atelierer,
info-shops, folkekøkkener, fotoværksteder, undergrundsbiografer,
billige spillesteder, små teatre, underlige kældre, billig
beboelsesejendom, små, støvede lejligheder og alt det andet, der gør
en storby værd at bo i. Men nogen synes, det er mere fornuftigt at
sanere og byforny i et væk, indtil hele byen er blevet til et stort,
tomt kommunehospital. Vi vil hellere have ungdomshuse i nogle af de
tomme huse, der bare står, og så slipper I også for at have os
hængende i gaderne, når der ikke er plads til flere folk i Ungeren.

9. VI ER TRÆTTE AF AT BLIVE SET SOM DANKORT!
Vi har lyst til at gå ud og spise rigtigt tit og rigtigt billigt,
måske endda gratis. Vi vil gerne spise sammen med mange mennesker og
gerne et sted, hvor man kan møde nye venner i en hyggelig atmosfære.
Vi vil gerne kunne gå i byen og få en lille fjer på uden at skulle
leve af jord ugen efter af pengemangel. Vi vil gerne kunne se
koncerter hver uge og måske købe en plade eller to og en T-shirt med
hjem. Vi vil gerne kunne gå på café en hel dag og kun drikke vores
egen medbragte kaffe uden at blive smidt ud. Umuligt? Slet ikke! Det
har ladet sig gøre i 24 år i Ungdomshuset. Det lader sig også gøre
mange andre steder, fordi der er folk, der gider arbejde gratis, så
længe de ikke har en chef, de skal lave merværdi til, og så længe de
selv får lov at sætte betingelserne og tage initiativerne. Vi vil og
kan skabe fristeder, hvor det ikke er pengene, der afgør din værdi,
men behageligheden af dit selskab, graden af dit engagement eller
størrelsen af dit behov for opmærksomhed og omsorg.

10. AKTIV BEKÆMPELSE AF DISKRIMINERENDE STRUKTURER!
Frem for alt vil vi gerne skabe en bedre verden - en verden, der er
fri for diskrimination, hvor alle føler sig godt tilpas og ikke er
bange. Indtil vi har gjort det, føler vi os berettigede til i det
mindste at forsøge at skabe en række frirum i en verden fuld af frygt,
vrede og diskrimination. Vi mangler flere steder, der aktivt og
eksplicit siger fra overfor og bekæmper racisme, sexisme,
heterosexisme, homofobi og vold. Vi er flove over at se vores farvede
venner hænge rundt omkring på gaderne, fordi de ikke må komme ind på
diskoteker og spillesteder. Vi er kede af at høre, hvordan vores
homoseksuelle venner skjuler deres kærlighed, når de går i byen, fordi
de risikerer at blive smidt ud eller overfaldet. Vi er vrede over igen
og igen at høre, hvordan kvinder er blevet behandlet ydmygende,
udelukkende fordi de er kvinder, alt lige fra en latterlig bemærkning
til voldtægt. Den såkaldte retsstat gør meget lidt ved de problemer,
men vi finder os ikke i det! Så vi kræver befriede områder, hvor vi
kan mødes og være sammen uden umenneskelige, undertrykkende
magtstrukturer.